Del : SMS
Berlingske Business

Novo har tabt mere end fire Storebæltsbroer i værdi på fem dage

storebæltsbro
Foto:

Nedturen for Novo-aktien begyndte i sidste uge, hvor selskabets ledelse skuffede med de langsigtede forventninger. Siden blev Novo hevet med ned af den galoperende aktiepanik. På bare fem dage har Novo Nordisk tabt knap 180 mia. kr. i værdi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Novo-aktien har de seneste fem dage fået ørene i vridemaskinen i et omfang, som hører til sjældenhederne for Skandinaviens mest værdifulde selskab. Siden onsdag i sidste uge har markedet barberet rundt regnet 180 mia. kr. af diabeteskæmpens værdi.

Det svarer nogenlunde til summen af godt fire Storebæltsbroer i nutidspriser. Den samlede regning for byggeriet på Storebælt blev i 1988 opgjort til 21,4 mia. kr., hvilket svarer til omtrent 40 mia. kr. i 2015-priser.

Opgjort på en anden måde har Novo Nordisk de seneste fem dage tabt, hvad der modsvarer markedsværdien af børskollegerne FLSmidth, Carlsberg, TDC og DSV. Og så er der endda omkring 15 mia. kr. tilbage at give af. Samlet set har Novo Nordisk tabt omkring 18 pct. af sin værdi siden onsdag morgen i sidste uge.

04BUSSalgsvaekst-oeger-Novo.jpg

Novos hovedbrud begyndte, da investorerne  i sidste uge prompte straffede Novo-ledelsen for at sænke selskabets langsigtede mål til indtjeningsvæksten til ti pct. mod tidligere 15 pct. Alene på regnskabsdagen sendte aktionærerne Novo-aktien ned i kælderen med et fald på 7,6 pct.

Med den størrelse, som Novo Nordisk nu har nået, skal selskabet hvert år lægge mere end ti mia. kr. på toplinjen, hvis ledelsens nye indtjeningsmål skal overholdes. Det er lidt af en mundfuld – selv for Novo Nordisk. Samtidig står Novo over for at skulle foretage store investeringer i nye produkter, hvilket er en særdeles kostbar affære og med til at holde selskabets berømmede indtjeningsmaskine tilbage.

Novo har stadig en overskudsgrad, der er i særklasse blandt de store medicinalselskaber, men rollen som indtjeningsduks er i fare. Det amerikanske selskab AbbVie ventes ifølge beregninger foretaget af Bloomberg News at lande en højere indtjeningsgrad end Novo allerede næste år. Det amerikanske selskab tjener styrtende med penge på gigtmidlet Humira, som solgte for omkring 95 mia. kr. i 2015., hvilket næsten svarer til Novo Nordisks samlede omsætning.

Regnskabsskuffelsen fik mere eller mindre investorerne til at straffe diabeteskæmpen ugen ud, da flere finanshuse begyndte at justere deres kursmål nedad i kølvandet af selskabets forventninger til fremtiden.

Og mandag røg Novo så til bunds sammen med alle de andre i C20- CAP-indekset, da det danske eliteindeks blev ramt af det største dyk i indeksets historie. Der var voldsomme klø til alle danske aktier med panikagtige tilstande som motor. Risikoen for en global recession er de seneste uger steget i takt med, at usikkerhederne i Kinas økonomiske sundhedstilstand er vokset. Samtidig er olieprisen blevet banket helt i bund.

Mangemillionær og spekulant George Soros pustede allerede i begyndelsen af januar kraftigt til ilden, da han til Bloomberg News sagde, at han ser tegn på, at de globale markeder i øjeblikket står over for en krise, som har lighedstræk med finanskrisen i 2008.

Tirsdag eftermiddag dykker det danske marked igen kraftigt med et fald på omkring 3 pct.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere