Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Novo får opbakning fra eksperter: Victoza reducerer hjerte-kar-risici

Novo Nordisk i hårde amerikanske prisforhandlinger
Foto:

Novo Nordisk har onsdag fået eksperters ord for, at diabetesmidlet Victoza reducerer risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser hos type 2-diabetikere.

Afgørelsen blev truffet sent tirsdag aften dansk tid af et uafhængigt ekspertpanel nedsat af den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA.

Ekspertpanelet stemte 17-2 til fordel for Victoza og spørgsmålet om, hvorvidt det store hjerte-kar-studie, Leader, nu også giver den nødvendige dokumentation til at fastslå, at Victoza reducerer hjerte-kar-risici hos type 2-diabetikere.

Udtalelsen er at anse som en anbefaling til den amerikanske lægemiddelstyrelse, der senere afgør, hvordan resultaterne af hjerte-kar-studiet skal fremgå af indlægssedlen, herunder om Victoza kan få en ny indikation, hvor det direkte nævnes, at midlet reducerer risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser. FDA's afgørelse ventes i tredje kvartal.

- Med den positive afstemning i dag er vi glade for at være kommet et skridt nærmere en kardiovaskulær indikation for Victoza med henblik på at nedsætte risikoen for kardiovaskulære hændelser hos mennesker med type 2-diabetes. Vi ser frem til at arbejde sammen med FDA om at inkludere de vigtige resultater fra Leader-studiet i indlægssedlen for Victoza, siger forskningsdirektør i Novo Nordisk Mads Krogsgaard Thomsen ifølge en meddelelse.

FORDEL I MARKEDSFØRINGSØJEMED

Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen forudser, at FDA ender med at godkende en ny indikation for Victoza.

- En godkendelse af indlægsseddel-opdateringen for Victoza vil efter vores vurdering være en stor konkurrencemæssig fordel for Victoza. Victoza er ét af kun af fire diabetesmidler, som har vist sig at reducere risikoen for hjerte-kar-tilfælde, skriver Sydbank-analytikeren i et notat.

Han peger på, at amerikanske Eli Lillys rivaliserende diabetesmiddel, Trulicity, har taget markedsandele fra Victoza. Siden lanceringen af Trulicity i slutningen af 2014 er Victoza gået fra at sidde på to tredjedele af det amerikanske marked for GLP-midler til en markedsandel på nu 45 pct.

- Opdateringen af Victozas indlægsseddel vil derfor efter vores vurdering bremse tabet af markedsandele i GLP-1-segmentet og sikre Novo Nordisk en fortsat ledende position på markedet for GLP-1-midler inden en potentiel godkendelse af selskabets nye GLP-1-middel, Semaglutid, konkluderer Søren Løntoft Hansen.

Han venter, at Novo-aktien onsdag vil klare sig bedre end det generelle aktiemarked som følge af nyheden.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen