Del : SMS
Berlingske Business

Novo angriber dansk satsning på kloge hoveder

11BUSNovo-Nordisk.jpg
Novo Nordisks forskningsafdeling står akut og mangler 18 højtspecialiserede medarbejdere, og det bliver lidt af en udfordring af finde dem, siger Søren Bregenholt, der er chef for afdelingens ?External Innovation & Stakeholder Relations. ?Billedet er fra virksomhedens produktion. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Medicinalbranchen har akut mangel på kloge hoveder. Den politiske satsning på at fordoble antallet af ph.d.-studerende er bemærkelsesværdig i sin mangel på evidens, lyder kritikken fra Novo-chef.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den danske medicinalindustri nærmer sig med hastige skridt en alvorlig flaskehals. Allerede inden for fem år kan branchen få så store problemer med at skaffe kloge hoveder, at det kan blive særdeles kritisk for en af landets største eksportsucceser.

Et politisk flertal forsøgte for næsten ti år siden at foregribe problemet ved at fordoble antallet af ph.d.-studerende på landets universiteter, men den politiske satsning har langtfra haft den ønskede effekt, mener Novo Nordisk.

»Den danske ph.d.-satsning er bemærkelsesværdig i sin mangel på evidens og evalue­ring. Det gælder både i forhold til antallet af ph.d.er, deres faglige profiler – og ikke mindst hvorvidt vi har været i stand til at opretholde kvaliteten af ph.d.-uddannelsen, når vi udvider så meget, som tilfældet er disse i år,« lyder kritikken fra Søren Bregenholt, der er chef for External Innovation & Stakeholder Relations i Novos forsknings- og udviklingsafdeling.

Novo-chefen mener, at kvaliteten i ph.d.-uddannelserne skal være højere og ser gerne, at der fremover bliver uddannet færre, men bedre forskerspirer.

1

Akut problem

»De danske ph.d.ers forskningskompetence skal være fuldt på højde med deres internationale kollegers. Det skal være elitært, svært og præget af hård konkurrence at blive optaget på en forskeruddannelse i Danmark. Ellers risikerer vi at underminere hele vores forskeruddannelse på grund af et ønske om at få flere,« siger Søren Bregenholt.

Den danske branchesammenslutning Medicon Valley Alliance udgiver torsdag en analyse, der konkluderer, at den såkaldte life science-industri er en af de største bidragsydere til dansk økonomi. Medicinal- og biotekbranchen med Novo-gruppen i spidsen eksporterer for knap 78 milliarder kroner årligt, hvilket er godt 7,5 procent af Danmarks samlede eksport.

Nyt forsøg: Novo snuser til markedsværdi på en billion

Rapporten peger dog også på, at branchen får svært ved at holde væksttempoet, hvis ikke især medicinalindustrien får adgang til flere flere kloge hoveder. Allerede inden for fem år kan der opstå et akut problem med at rekruttere højtuddannet arbejdskraft til eksempelvis forsknings­stillinger, lyder den dystre spådom fra lægemiddelindustrien.

»Eksporten i den danske life science-industri er blevet fordoblet på syv år, og alt tyder på, at det vil ske en gang til frem mod 2020. Så det kan blive meget kritisk frem mod 2020. Det her er et utrolig vigtigt emne for os. Og derfor vil vi tage det op med en ny regering, ligeså snart den er dannet,« siger Ida Sofie Jensen, der er koncernchef i Lægemiddel­industrien.

For Lægemiddelindustrien er en del af løsningen på det truende flaskehalsproblem at øge optaget på medicinstudierne. Ida Sofie Jensen mener, at der er brug for et gennembrud, så lægeuddannelsen ikke kun har det offentlige som aftager, men at man i højere grad også uddanner med henblik på den private sektor.

Også den politiske satsning på ph.d.-uddannelserne skal reformeres, mener medicinalindustrien.

»Vi så gerne en ph.d.-reform, der gjorde uddannelsen et år længere, som kunne sikre kvaliteten. Det er ikke kun antallet af hoveder, der er afgørende for os; vi skal også have en meget høj kvalitet. Ellers er det ikke nogen løsning,« siger Ida Sofie Jensen.

Fra politisk hold peger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) på, at den store udfordring er, at langt den største andel af de ph.d.-studerende i dag fortsat søger mod den offentlige sektor. Derfor må life science-selskaberne stramme op og gøre sig mere attraktive, men også de danske universiteter skal strenge sig mere an, mener ministeren.

»Der er for meget silotænkning på universiteterne. Der er en form for automatik i, at hvis man tager en ph.d., så er det, fordi man skal være forsker på et universitet. Hele ideen med talentsatsningen fra 2006 var jo at få flere ph.d.er ud at skabe nye ideer og vækst – også i de private virksomheder. Der er en udfordring med at bryde væggene ned mellem virksomhederne og universiteterne,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Mangler 18 medarbejdere til forskning

Hos Venstre mener forskningsordfører Esben Lunde Larsen i lighed med Lægemiddelindustrien, at optaget på lægestudiet bør øges. Derudover åbner Venstre-manden også for en reform af ph.d.-ordningen.

»Vi vil gerne diskutere, om der er nogle ph.d.er – ikke mindst inden for det kliniske område, som måske skulle være længere. Det vil sige, at vi forlænger uddannelsen fra tre til fire år. Det er alt andet lige mere kompliceret at lave en klinisk ph.d. frem for en biblioteks-ph.d.,« siger Esben Lunde Larsen.

Nyt forsøg: Novo snuser til markedsværdi på en billion

Hos Novo står Søren Bregenholt lige nu akut og mangler 18 højtspecialiserede medarbejdere i selskabets forskningsafdeling. Og det er lidt af en udfordring at finde egnede kandidater, forklarer han.

»De højtspecialiserede medarbejdere er på mange måder afgørende for, at vores forsknings- og udviklingsmotor kører godt. Når vi eksempelvis mangler biostatistikere, svarer det til ikke at kunne få vigtige reservedele – og dermed kan vi være nødt til at sætte hastigheden ned,« siger Søren Bregenholt.

victroza

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere