Del : SMS

Novo-aktien går en »balstyrisk« tid i møde

Novo
Novo Nordisk fremlægger de kommende måneder en række studier, som kan sende selskabets aktiekurs i svingninger. Foto:

Novo Nordisk præsenterer inden for de kommende måneder tre vigtige studier, der kan sende selskabets aktiekurs i svingninger. Meget er på spil for Novo, da op mod 30 pct. af selskabets salg i 2020 er knyttet til udfaldet af de tre studier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aktionærerne i Novo Nordisk bør allerede fra årets begyndelse iføre sig sikkerhedsvest og skridsikre sko. Novo Nordisk har kurs mod en hæsblæsende nyhedsstrøm, der de næste måneder kan sende selskabets aktiekurs i svingninger.

Insulinkæmpen fra Bagsværd planlægger at fremlægge data fra studier af en række fremtidshåb som Tresiba, Victoza og Semaglutid, der kan få betydning for de tre produkters salgspotentiale de næste fem-ti år frem.

Novo

Ifølge beregninger fra nyhedsbureauet Bloomberg vil de tre produkter udgøre op mod 30 pct. af Novo Nordisks samlede salg i 2020. Udfaldet af de tre studier vil derfor i høj grad være styrende for selskabets aktiekurs i 2016, vurderer Michael Friis Jørgensen, der er aktieanalytiker i Alm. Brand Markets.

»Novo Nordisk står over for nogle mellemår rent resultatmæssigt. Forventningerne er i stedet rettet mod en række af selskabets nye produkter, som skal i gang med at vokse. Det, der skal løfte Novo Nordisk i 2016, er forventningerne til fremtiden. Og her er de her studier helt, helt afgørende. Det er data, der siger noget om Novos fremtid de næste ti år,« siger Michael Friis Jørgensen.

Novo Nordisk planlægger at lancere sit langtidsvirkende insulin Tresiba i USA i begyndelsen af året og har allerede sat mange penge af til at promovere det nye væksthåb. Og der bliver ikke givet ved dørene, når produktet kommer på salgshylderne på verdens største lægemiddelmarked.

»Vi kommer ikke til at give store rabatter for at få meget hurtig adgang til det amerikanske marked,« sagde Novo Nordisks topchef, Lars Rebien Sørensen, ved selskabets seneste regnskabspræsentation.

Hvis Novo Nordisk skal have succes med den strategi, kræver det, at kommende studier med Tresiba falder succesfuldt ud. Det danske selskab vil sælge sit fremtidshåb til en højere pris, end konkurrenterne tager for deres midler. Det har dog hidtil været usikkert, hvor meget bedre Tresiba faktisk er. For Novo kan det kommende Tresiba-studie være den faktor, som maner usikkerheden i jorden.

Novo skaber 450 job med milliardinvestering i Hillerød

»2016 bliver et fantastisk vigtigt år for Novo Nordisk. Tresiba bliver klar på markedet, men det er de data, som kommer i, der er afgørende for salgspotentialet. Novos strategi er at gøre Tresiba til et premium-produkt, som selskabet vil kræve flere penge for. Hvis Novo ikke bliver i stand til at differentiere midlet fra de andre produkter, vil salgspotentialet blive mindre,« siger Michael Friis Jørgensen.

Hos Sydbank er senioranalytiker Søren Løntoft Hansen helt på linje. Hvis Novos Tresiba-studie falder heldigt ud, vil midlet skille sig ud fra mængden.

»Det er hele grundlaget for at få synliggjort forskellen mellem Tresiba og andre langtidsvirkende insulinpræparater. Hvis Novo er i stand til at vise positive resultater, vil det være en meget klar fordel i forhold til at tage markedsandele på især det amerikanske marked,« siger Søren Løntoft Hansen.

På samme måde som for Tresiba byder de kommende måneder på en helt afgørende eksamen for Novo Nordisks Victoza, der tilhører den såkaldte GLP-1-klasse. Med Victoza-studiet handler det for Novo Nordisk om at påvise, at midlet mindsker risikoen for hjertekarsygdomme. I september sidste år lykkedes det for Novo Nordisks amerikanske konkurrent Eli Lilly at dokumentere, at selskabets diabetespille, Jardiance, udover at sænke blodsukker og vægt også forebygger dødsfald hos patienter, der både har type 2-diabetes og samtidig lider af hjertekarsygdom.

Og det er det kunststykke, som Novo gerne vil gøre Eli Lilly efter. Victoza sidder i dag på mere end 60 pct. af det globale af salg af midlerne i den såkaldte GLP-1-klasse. Hvis det lykkes for det danske selskab at påvise, at Victoza kan forebygge hjertekarsygdomme, vil salget med stor sandsynlighed stige.

28busPix-Mike Doustar1.jpg

Ifølge Michael Friis Jørgensen tager Novo-aktionærerne hul på et år, der både kan blive dyrt eller berigende alt afhængigt af, hvordan de tre nøglestudier falder ud.

»Det bliver et enormt år for Novo Nordisk-aktionærerne. Tiden vil vise, om de bliver rigere eller fattigere. Hvis de studier falder positivt ud, vil det løfte Novos aktiekurs væsentligt,« siger Michael Friis Jørgensen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere