Del : SMS
Berlingske Business

Novo advarer regeringen om forskningsbesparelser

28BUSMinistermoede.jpg
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (tv.) og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen forsvarer regeringens politik på forskningsområdet, selv om regeringen lægger op til en voldsom besparelse på området. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

For anden gang på halvanden måned ruller Novo Nordisk det tunge skyts frem og kritiserer regeringens besparelser på forskning i hårde veninger. Ministre svarer igen: Kritikken savner proportioner, og Novo får svært ved at finde et bedre land end Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regeringens besparelser på den offentlige forskning er »alt for« voldsom og kan forvolde stor skade på både det danske erhvervsliv og beskæftigelsen.

Sådan lyder meldingen fra landets mest værdifulde virksomhed, medicialgiganten Novo Nordisk, hvor forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen for anden gang på blot en måned i hårde vendinger harcellerer over regeringens sparekurs på uddannelsesområdet.

I sidste måned kritiserede Novo-direktøren, at regeringen med den såkaldte grønthøster vil spare 3,3 mia. kroner over fire år på landets universiteter og handelshøjskoler. Og nu angriber Krogsgaard Thomsen sammen med Dansk Erhvervs direktør, Jens Klarskov, også de nedskæringer på den offentlige forskning, som regeringen lægger op til med det finanslovsforslag, der forhandles om i disse dage og uger.

Konkret vil regeringen i 2016 barbere bevillingerne til forskning ned med 1,4 mia. kroner – svarende til en besparelse på 8,5 pct., men i et debatindlæg i dagens Berlingske argumenterer Novo Nordisk og Dansk Erhverv for, at det vil få »alvorlige konsekvenser« for den danske forskning, og at nedskæringerne vil ramme sundhedsforskningen »særligt hårdt«.

I et interview med Berlingske antyder Mads Krogsgaard Thomsen sågar, at regeringens milliardbeskæring af den offentlige forskning kan få konsekvenser for Novo Nordisks fremtid i Danmark.

»I Novo Nordisk finder vi to tredjedele af vores kolleger fra de store universiteter i hovedstadsregionen. Hvis værdikæden med offentlig forskning og uddannelse af høj kvalitet ikke er intakt, bliver det fremover svært for mig at retfærdiggøre over for min ledelse og bestyrelse, at Danmark er det rigtige sted at placere hovedparten af vores forskning,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Forskningsdirektøren kalder sin kritik af regeringen for et »opråb« og slår fast, at besparelsen på den offentlige forskning »simpelthen ikke er i orden«.

Blandt andet peger han på, at den offentlige universitetsforskning ofte danner grundlag for det, der siden bliver omsat til store forretninger i det danske erhvervsliv. Noget, der f.eks. gør sig gældende for et af Novos diabetesmidler, som ifølge Krogs-gaard »aldrig havde set dagens lys«, hvis ikke en forskergruppe på Københavns Universitet havde »opdaget et lille, interessant tarmhormon«.

BM

Da Novo Nordisk sammen med Lundbeck kritiserede Venstre-regeringens milliardstore spareplan med grønthøsteren i september, afslog uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) at forholde sig til kritikken. Denne gang har Esben Lunde Larsen i et dobbeltinterview med sin ministerkollega, erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), dog valgt at samle handsken op for at svare igen på kritikken og forsvare regeringens beslutning.

Esben Lunde Larsen påpeger, at Danmark, selv efter regeringens besparelser på forskning, vil være et af de tre OECD-lande, der investerer mest i offentlig forskning.

»Jeg synes, man skal have proportionerne på plads. Det bliver jo vanskeligt for Novo at finde et andet land, der ligger lige så højt som Danmark, når det kommer til investeringer i den offentlige forskning. Det er jo ikke sådan, at vi bliver et u-land, fordi vi laver den her besparelse. Men forskning er ikke den eneste måde, man fremtidssikrer et samfund. Derfor synes jeg, at det er at gå vidt i kritikken,« siger Esben Lunde Larsen.

Da han i slutningen af august lancerede sin grønthøsterplan, lød det, at alle – også uddannelsesinstitutionerne – må holde for. Og det gælder også Novo Nordisk.

»Jeg tager det naturligvis alvorligt, når Novo Nordisk kommer med sådan en advarsel, men jeg må samtidig sige, at vi er i en situation, hvor virksomhederne må vise samfundssind, fordi vi er et land, der skal hænge sammen økonomisk. Det kræver, at alle giver noget af deres velerhvervede rettigheder,« siger Esben Lunde Larsen.

Lars Rebien Sørensen, CEO på Novo, kåret til verdens bedste t

Hos Novo Nordisk fastholder Mads Krogsgaard Thomsen sit skudsmål. Han frygter, at den besparelse kan være ved at rive det fundament ned, som er bygget op over årtier.

»Vi har haft et rigtigt godt momentum i den danske universitetsverden de senere år, men det, som tager 10 eller 20 år at opbygge, kan man faktisk nedbryde i løbet af en enkelt sæson. Det tabte momentum, som en stor nedskæringsrunde vil resultere i, kan betyde, at fødekæden bliver brudt. De dygtige studerende skal have lyst til at forfølge en karriere i universitetsregi, men hvis de kan se, at der er nedskæringer og færre faste videnskabelige stillinger, så bliver det for usikkert og en ikke- attraktiv vej at gå,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Hos Dansk Erhverv nikker Jens Klarskov til kritikken fra Novo.

»Vi er bekymrede. Og med vores kronik i dag sikrer vi os, at vores budskab står bøjet i neon,« siger Jens Klarskov,

Erhvervsminister Troels Lund Poulsen fremhæver, at regeringen desuden med finanslovsforslaget også lægger op til at bruge flere end to mia. kroner på at forbedre rammevilkårene for danske virksomheder på andre områder. Blandt andet lægges der op til at afskaffe NOx-afgiften og reklameafgiften, ligesom regeringen vil gøre det billigere at foretage generationsskifte i danske virksomheder.

»Det er man nødt til også at forholde sig til. Det er jo ikke, fordi erhvervslivet ikke bliver prioriteret. Derfor er jeg også ked af, hvis der i det her ligger en skjult trussel om, at man vil lukke ned for investeringer i Danmark. Det, håber jeg ikke, bliver tilfældet. Men vi har også et overordnet samfundsansvar for at få økonomien til at hænge sammen og for også at forbedre rammevilkårene for nogle af de små- og mellemstore virksomheder. Vi kan ikke kun prioritere nogle få områder i erhvervslivet,« siger Troels Lund Poulsen.

Novo

Regeringens bebudede besparelser var et af hovedpunkterne på dagsordenen, da bestyrelsen på Københavns Universitet holdt møde tirsdag aften. Universitetet skal i gang med en spareøvelse til flere hundrede millioner kroner som følge af regeringens sparekurs. Hos Novo Nordisk ser Mads Krogsgaard Thomsen et »skrækscenarie« for sig, hvor regeringens grønthøster på to pct., besparelsen på den statslige forskning på 8,5 pct. og en mulig taxameter-efterfølger vil medføre, at de dyreste uddannelser fremover vil blive nedprioriteret.

»Novo Nordisk lever jo og dør med nogle af de meget dyre sundheds- og naturvidenskabelige uddannelser. Allerede nu har universiteterne problemer med at få dem til at hænge sammen økonomisk. Hvis summen af det, der sker nu, skubber uddannelserne ud over grænsen, så tror jeg, at det kan blive rigtig alvorligt,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Regeringens spareplaner har fået tusinder af studerende over hele landet til at samle sig i initiativet »Uddannelsesalliancen«. Gruppen har kaldt til demonstration på Christiansborg Slotsplads torsdag mod regeringens uddannelsesnedskæringer. Demonstrationen i København ventes at få op mod 15.000 deltagere. Også i Aarhus arrangeres der demonstration mod nedskæringerne.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere