Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Misforstod markedet Neurosearch-nyhed? Aktien dykker markant

Neurosearch-aktien faldt med ca. 12 pct. kort efter, at fondsbørsen i København åbnede for handelen mandag morgen.

Markedet har fuldstændig misfortolket Neurosearchs fase III data fra et studie i den genetisk arvelige nervesygdom Huntingtons. Det vurderer Aktieugebrevet.

"Med tanke på at Huntexil formentlig vil blive prissat til over 100.000 kr. årligt pr. patient, er de sete forbedringer i fase III studiet for små. Det kan ikke retfærdiggøres at sende et stof på markedet, der blot forbedrer en patients motoriske tilstand med ca. 7 pct. efter seks måneders behandling," vurderer Peter Aabo i en analyse i ugebrevet og sænker kursmålet på aktien til 46 kr. Aktie lukkede fredag i 181 kr.

Det er ugebrevets klare opfattelse på baggrund af det kendskab, det har til, hvordan specielt FDA (de amerikanske sundhedsmyndigheder) arbejder, at MermaiHD studiet (fase III-studiet med Huntexil) lynhurtigt vil blive pillet fra hinanden af FDA’s statistikere, og Neurosearch vil få besked på at foretage et nyt fase III studie over en længere periode (f. eks. 52 uger) og med en højere daglig dosis, med det formål at vise forbedringer, der overstiger ca. 20 pct. niveauet vs. placebo.

"Et nyt fase III studie vil udskyde markedslanceringen af Huntexil til 2015. Selv hvis dette studie iværksættes, mener vi fortsat blot, der er en 30 pct. sandsynlighed for, at Huntexil kommer på markedet, da vi tvivler på stoffets effekt," konkluderer ugebrevet.

(RB-Børsen)

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu