4. februar 2010, 15:07

Torsdag offentliggjorde den britiske medicinalgigant GlaxoSmithKline som den seneste i rækken af de helt store globale medicinalkoncerner, sit årsregnskab. Selvom selskabet kunne bryste sig af, igen at have fået gang i salget med en vækst på tre pct. til en samlet omsætning på 242 milliarder kr, annoncerede topchefen Andrew Witty ikke desto mindre et spareprogram på mere end 4,2 milliarder kr. Halvdelen af besparelserne, 2,1 milliarder kr. skal findes inden for forskning og udvikling frem til 2012.

Baggrunden er, at GlaxoSmithKline, der med 2009-regnskabet rykker ned som verdens tredjestørste medicinalkoncern, på grund af patentudløb på nogle af selskabets store milliardsælgende lægemidler, presse på indtjeningen. Driftsindtjeningen faldt således med én pct. til 79 milliarder kr. sidste år. I år løber endnu et lægemiddel, astmamedicinen Seretide, der omsætter for mere end 21 milliarder kr. om året, af patent og ventes at blive erstattet af billigere kopiversioner. Og selskabets 2009-regnskab inklusive spareplanen besparelser fik da også kursen til at stige med godt fire pct. på børsen i London.

GlaxoSmithKlines udmeldingen om besparelser på forsknings- og udviklingsomkostningerne, kommer dagen efter, at verdens største medicinalkoncern Pfizer onsdag skuffede investorerne med et regnskab, som viste en omsætningsstigning på fire pct. til 267 milliarder kr. og en vækst i driftsindtjeningen på syv pct. til 57,8 milliarder kr.
Pfizer fusionerede i oktober med det amerikanske medicinalselskab Wyeth, men fjerdekvartalsregnsabet afslørede, at besparelserne ved fusionen endnu ikke var slået igennem. Pfizer gå imidlertid drastisk til værkst i de kommende to år. Selskabet har skåret en sjettedel af sin nyfusionerede pipeline og står nu tilbage med 500 lægemiddelkandidater under udvikling. I forbindelse med årsregnskabet blev det meldt ud, at der skal spares 16 milliarder kr. på forskning og udvikling i frem til 2012.

Onsdag var en anden nyfusioneret medicinalgigants også aktuel med årsregnskab, nemlig schweiziske Roche, der sidste år fusionerede med verdens største biotekselskab Genentech, og dermed har skabt verdens næststørste medicinalkoncern med en omsætning 248 miliarder kr., hvilket er otte pct. mere end i 2008 for Roche og Genentech til sammen. Kursen faldt imidlertid på Roche-aktien, fordi det også her trækker ud med at få synergieffekterne ved fusionen i hus.
Selskabets topchef Severin Schwan forsøgte ellers at rette fokus mod fremtidsperspektiverne ved fusionen med Genentech, og lagde stor vægt på, at det mere end 100 år gamle schweiziske medicinalselskab er i fuld gang med at tage ved lære af det yngre og mere dynamiske Genentech, både inden for salg og forskning og udvikling. Blandt andet har koncernen valgt at nedbringe lagrene af medicin hos grossisterne, og på forskningsfronten har koncernen indført nye, mere decentrale beslutningsgange. Men også hos Roche bliver det nødvendigt med besparelser på forskningen.
I sidste uge var det britisk-svenske AstraZeneca, der var ude med sparekniven. Selskabet står bl.a. over for patentudløb på selskabets brystcancerbehandling Arimidex, som sidste år omsatte for 4,7 milliarder kr. Det er en af grundene til, at selskabet meddelte, at forsknings- og udviklingsbudgettet skal beskæres med mere end fem milliarder kr. over de næste fir år. Det skal bl.a. ske ved at fokusere på et mindre antal nøglesygdomme og outsource dele af forskningen.