Del : SMS
Berlingske Business

Medicinal­industrien holder­ lønfest

Børsrekord: Novo Nordisk er 500 milliarder værd Novo Nordisk g
ARKIVFOTO. Foto:

Midt i krisen henter de ansatte i medicinal­industrien lønstigninger­ hjem som aldrig før. Ingeniørerne oplever samme tendens.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle taler om lønnedgang og krise, men de ansatte i medicinalvirksomhederne som for eksempel farmaceuter eller biokemikere kan godt dække bordet op til den helt store julefest.

Mens mange andre grupper på arbejdsmarkedet siden 2009 har set priserne stige mere end deres løn, har de medicinalansatte i år haft en gennemsnitlig lønstigning på 4,7 procent. Det er langt mere end inflationen og giver dem en gennemsnitsløn på næsten 57.000 kroner.

Det viser en ny lønstatistik fra fagforeningen Pharmadanmark, der organiserer 4.500 højtuddannede i medicinalindustrien, hvoraf lidt flere end halvdelen er privatansatte.

»Det går rigtig godt for branchen, og medicinalvirksomhederne anerkender, at de ansatte betyder meget for fremgangen og derfor også skal have del i glæderne. En anden del af forklaringen er, at vores medlemmer er rigtig gode til at skifte job jævnligt. Mange af dem har haft deres nuværende job i mindre end et år. De er attraktive, fordi de specialiserer sig inden for et bestemt område, som eksempelvis nyuddannede ikke uden videre kan overtage,« siger formand for Pharmadanmark Antje Marquardsen.

Hun tilføjer, at virksomhederne dog også hoster op med masser af lønkroner til nyuddannede, der får en startløn på næsten 40.000 kroner, hvilket er mere, end fagforeningen anbefaler. Det sker på trods af, at dimittendledigheden er markant højere end gennemsnittet for medlemmerne.

Ingeniører følger med

Også de privatansatte ingeniører har i år formået at hente lønstigninger hjem, der overgår prisstigningerne. Mens de sidste år ikke kunne sikre sig meget mere end reallønnen, har de i 2012 i gennemsnit fået lønstigninger på 3,4 procent.

»Og det, forventer vi, vil stige. Vi kan se allerede nu, at vores ledighed falder, og vi ved, at alle de mange infrastrukturprojekter, regeringen vil sætte i gang, vil øge efterspørgslen endnu mere. Vi er bestemt ikke skeptiske i forhold til fremtiden,« siger formand for Ingeniørforeningens arbejdsmarkedsudvalg Morten Thiessen, som peger på, at den samlede ledighed for ingeniørerne nu er nede på 3,6 procent, og ungdomsledigheden inden for faget falder. Til sammenligning er den samlede ledighedsprocent på mere end seks procent.

Uddannelse aflæses på lønsedlen

»Forskellen mellem de højt- og lavtuddannedes lønsedler vokser og vokser i disse år. Brancher som medicinalindustrien og olieindustrien, der konkurrerer med udlandet om de bedste medarbejdere, bliver selvfølgelig nødt til at aflønne dem højere. Men de ufaglærte får det rigtig svært fremover, i og med at de lettere kan erstattes,« siger han.

I begge brancher er der dog stor forskel på lønningerne, afhængig af hvilket speciale man har, og stor forskel på privatansatte og offentligt ansatte medlemmer.

Lønstatistikken fra Pharmadanmark viser samtidig, at stadigt flere medlemmer får personalegoder såsom sundhedsordninger og muligheder for aktieaflønning.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere