Del : SMS
Berlingske Business

Lundbecks vigtigste lægemidler skuffer

Lundbeck laboratorium
Foto:

Lundbecks vigtigste lægemidler levede slet ikke op til forventningerne i andet kvartal, og presset fra sundhedsreformer i Europa får nu Lundbeck til at dæmpe forventningerne til omsætningen i 2012.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lundbecks omsætning nåede i andet kvartal op på 3562 mio. kr. mod ventet 3609 mio. kr. ifølge SME Direkt. Det er især Lundbecks storsælgende antidepressiv, Cipralex, der ikke lever op til konsensus blandt aktieanalytikerne. Omsætningen af Cipralex landede på 1456 mio. kr., mens analytikerne havde sat næsen op efter 1511 mio. kr. Alene i Europa dykkede salget med 14 pct.

- Omsætningen er fortsat påvirket af lanceringen af generisk Escitalopram (Cipralex, red) i Spanien samt den midlertidige tilbagetrækning af Cipralex fra det offentlige marked i Tyskland i 2011. Salget af Cipralex i Tyskland er dog i bedring efter annulleringen af den faste pris på Cipralex i december 2011, og salget ligger nu tilbage på omkring 50 pct. af niveauet fra før indførelsen af den faste pris, forklarer Lundbeck om udviklingen.

For hele 2012 venter Lundbeck fortsat en omsætning i intervallet 14,5-15,2 mia. kr., men det er sandsynligt, at omsætningen lander i den lavere ende af intervallet.

Ulf Wiinberg Adm.direktør Lundbeck.

Også salget af Lundbecks næststørste lægemiddel, Alzheimers-midlet Ebixa, er en skuffelse. Omsætningen faldt 2 pct. til 696 mio. kr. mod ventet 731 mio. kr., ifølge SME Direkt. Forklaringen bag faldet for Ebixa er ifølge Lundbeck en prisnedsættelse på 17 pct. i Frankrig i marts 2012. Salget af Lundbecks tredjestørste lægemiddel, Parkinsons-medicinen Azilect, var 12 mio kr. lavere end ventet og blev 294 mio. kr.

Desuden halter Lundbeck efter markedsforventningerne på resultatsiden. Driftsresultatet, EBIT, landede på minus 118 mio. kr. mod et medianestimat blandt 11 analytikere på plus 173 mio. kr., ifølge SME Direkt. Analytikerestimatet medregnede ligesom Lundbeck engangsomkostninger til en restrukturering af Lundbecks kommercielle organisation på op til 500 mio. kr.

På bundlinjen fik Lundbeck et nettoresultat på minus 85 mio. kr. mod ventet plus 116 mio. kr. Selv er Lundbeck dog godt tilfreds med udviklingen.

- Vi har haft et godt og begivenhedsrigt første halvår med et driftsoverskud eksklusive engangsomkostninger på godt 1,2 mia. kr. Dermed er vi er på vej til at indfri vores finansielle mål for 2012, siger Ulf Wiinberg, administrerende direktør for Lundbeck og fortsætter:

- Vi er også tilfredse med, at vi i andet kvartal af 2012, som er det første kvartal efter udløbet af Lexapro-patentet i USA, har genereret et cash flow fra driften på knap 600 mio. kr., siger Ulf Wiinberg, administrerende direktør for Lundbeck.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere