Berlingske Business
LIVE
14:35 Byggetal fra USA skuffer

Lundbeck-formand: En investering i medicinalbranchen er en investering i prispres

Lundbeck
Lundbeck-formand Lars Rasmussen ser både vækst og prispres forude for den globale medicinalbranche. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) Foto:

Den globale medicinalbranche er under pres, fordi stort set alle lande i verden forsøger at få bugt med stigende udgifter til medicin. Derfor er en investering i medicinalbranchen også en investering i et marked, der er ramt af prispres, lyder det fra Lundbeck-formand Lars Rasmussen.

Galopperende udgifter til medicin har fået politikere på barrikaderne i både USA og Europa. Frem mod det amerikanske præsidentvalg i november 2016 tordnede den fremtrædende amerikanske senator Bernie Sanders mod globale medicinalselskaber, som han beskyldte for at være grådige og profitfikserede.

Priserne på medicin har i en lang periode været et stort tema i den amerikanske offentlighed, fordi USA via et yderst indviklet sundhedssystem er et af de lande i verden, hvor udgifterne til sundhed er højest. Ifølge de amerikanske myndigheder beløb de samlede sundhedsudgifter i USA sig til 22,4 billioner kroner i 2015. Det svarer til næsten 70.000 kr. pr. person eller 17,8 pct. af landets BNP.

30BUSK-re-Schultz-144659.jpg

De stærkt stigende sundhedsudgifter har betydet, at der kommet pres på de globale medicinalselskabers priser. Og selv om danske Lundbeck ikke har mærket noget til det voksende prispres i især USA, anerkender selskabets formand Lars Rasmussen, at branchen som helhed er kommet under lup.

»Der er pres på sundhedsomkostningerne i alle markeder, så hvis du investerer i farma- eller medicobranchen, investerer du selvfølgelig også i et marked, hvor der er prispres. Samtidig investerer du også i et marked, hvor der er vækst,« siger Lars Rasmussen.

Lundbeck

Da Novo Nordisk fremlagde sit årsregnskab i februar pointerede Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen, at det amerikanske marked er blevet ekstra vanskeligt at navigere i med en ny præsident, som »skriver dekreter hurtigere, end vi andre kan binde vores snørebånd.«

Det er dog ikke en frygt, der deles af Lundbeck-topchef Kåre Schultz, der flere gange har sagt, at han vurderer, at retorikken fra Donald Trump sandsynligvis vil vise sig at være voldsommere, end de reelle forandringer i det amerikanske sundhedssystem kommer til at blive.

Lundbeck-formand Lars Rasmussen vurderer, at en del af forklaringen på Lundbecks succes i USA er, at det danske medicinalselskab er en dreven spiller på det amerikanske marked.

»Lundbecks forståelse af prisstrukturerne på det amerikanske marked er virkelig god. Og der vil i USA fortsat være råd til, at man kan behandle på et »moderne« og rigtig godt niveau,« siger Lars Rasmussen.

Lundbeck

Lundbeck forventer i 2017 at lande en rekordomsætning på mellem 16,3 og 17,1 milliarder kroner og et driftsoverskud på mellem 3,4 og 3,8 milliarder kroner. For 2016 hed de tilsvarende tal en omsætning på 15,6 milliarder og en driftsindtjening på 2,3 milliarder. Det betyder altså, at Lundbeck skal tjene mindst en milliard kroner mere i år for at nå sit mål.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen