Del : SMS
Berlingske Business

Jubel hos Zealand over EU-anbefaling

a
Foto:

Zealand Pharmas adm. direktør David Solomon kalder EU-eksperters anbefaling af, at selskabets diabetesmedicin bliver godkendt i Europa, for et "tranformerende øjeblik" for selskabet. Kursen faldt dog 1,4 pct.

Artiklen fortsætter under annoncen
Adm. direktør i Zealand Pharma, David Solomon, er ikke bleg for at tage store ord i munden, efter at en ekspertkomité under det europæiske lægemiddelagentur, EMA, tidligere fredag anbefalede, at diabetesmidlet Lyxumia godkendes i Europa.

Lyxumia er opfundet af Zealand Pharma, som for år tilbage indgik en partnerskabsaftale om udvikling og markedsføring af midlet med én af Novo Nordisks hårdeste konkurrenter, franske Sanofi.

Med anbefalingen er det så godt som sikkert, at Lyxumia godkendes og kommer på markedet i Europa i løbet af få måneder, og dermed vil kunne tage konkurrence op med Novo Nordisks tilsvarende medicin, det milliardsælgende Victoza.

Øjeblikket er ifølge David Solomon »transformerende« både for Zealand Pharma, for dansk biotek og det danske samfund.

For Zealand Pharma betyder det, at selskabet kan se frem til at blive et selskab med overskud og midler til selv at finansiering forskning og udvikling af nye lægemidler. Selskabet modtager nemlig både royalties og milepælsbetalinger fra Sanofi. Hvor meget er dog ikke oplyst.

»Samtidig har det vist, at vores forretningsmodel, hvor vi satser på at udvikle nye lægemidler i tæt samarbejde med en kommerciel partner, virker og er profitabelt. Det er en model, vi agter at gentage fremover,« siger David Solomon, der flere gange har argumenteret for, at dansk biotek i det hele taget bør satse på en forretningsmodel, hvor selskabet tidligt i forløbet indgår et samarbejde med et stor farmaselskab om udviklingen af et nyt lægemiddel.

På den måde sikrer biotekvirksomhederne sig både, at der er et kommercielt potentiale for det nye lægemiddel, og at selskabet ikke løbende behøver bede investorerne om penge. Risikoen bliver på den måde minimeret.

Men også for det danske samfund er den forestående godkendelse af Luxymia transformerende, mener David Solomon.

»To af de mest nyskabende diabetesmidler i nyere tid (Victoza fra Novo Nordisk og Luxymia fra Zealand Pharma, red.) kommer fra Danmark. Det er meget sjældent at et lille land som Danmark opdager hele to nye lægemidler, som får stor betydning for behandlingen af et så udbredt sygdom som diabetes,« siger David Solomon.

Zealand Pharma har en række nye projekter i pipelinen, blandt andet et lægemiddel af samme type, nemlig en GLP-1-analog, men denne gang en såkaldt dobbeltvirkende én af slagsen. Den er rette mod behandling af behandling af både diabetes og fedme.

Lægemidlet er netop nu ved at blive testet for første gang i mennesker. Det sker i samarbejde med tyske Boehringer-Ingelheimer, der også er i gang med at positionere sig på det hastigt voksende diabetesmarkedet, blandt andet via et samarbejde med en anden af Novo Nordisks store konkurrenter, amerikanske Eli Lilly.

Et andet lovende bud i pipelinen er et lægemiddel mod nyreskader ved kemoterapi, som er testet i de lidt større fase 2-forsøg. Det udvikles i samarbejde med amerikanske Abbott.

David Solomon tør dog ikke spå om, hvornår Zealand Pharma næste gang kan fejre en tæt-på godkendelse i EU.

Kursen på Zealand Pharmas aktie holdt dog ikke fest fredag. Ganske vist steg kursen godt to procent umiddelbart efter meddelelsen fra EMAs ekspertkomité, men Zealand Pharma sluttede dagen med et kursfald på 1,4 procent.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere