Del : SMS
Berlingske Business

Hvad Lars Rebien sagde var altid det rigtige

larsrebien
Lars Rebien Sørensen, administrerende direktør for Novo Nordisk. Foto:

Novo Nordisk er børsrekordernes ubestridte mester. I denne uge satte Bagsværd-virksomheden meget vel endnu en milepæl i C20: Det største værditab for et selskab på én dag.

Artiklen fortsætter under annoncen
Maskineriet hos Novo Nordisk er de nye produkter, har Lars Rebien Sørensen en gang sagt. Og topchefen følte sig så sikker på, at lanceringen af den langtidsvirkende insulin Tresiba ville bidrage til maskinens fart. Så sikker, at han koblede ud fra fremlæggelsen af endnu et rekordregnskabet og lagde an til at sætte det mægtige Novo Nordisk i et nyt gear.

»Vi forventer at kunne begynde lanceringen i første halvår i år, og Tresiba-salget i USA indgår i vores prognose for salget i 2013,« sagde Lars Rebien Sørensen til Jyllands-Posten i forbindelse med regnskabet.

11 dage senere var der grus i maskineriet.

Lars Rebien Sørensen var lige landet fra USA. Den årlige to-ugers investorrundtur oven på årsregnskabet, og nu så den administrerende direktør frem mod sin vinterferie. Han havde forsøgt at få hvilet sig om fredagen og skulle til at pakke til ferien, da telefonen ringede.

I den anden af røret var Novo Nordisks amerikanske datterselskab med en meddelelse, som i den grad skrinlagde den rolige weekend, der ellers var planlagt: De amerikanske sundhedsmyndigheder ville ikke godkende Tresiba, som skulle være Novo Nordisks nye guldkalv.

»Der skal meget til at chokere en, men jeg var dybt skuffet. Vi var godt klare over, at FDA fokuserede på hjerte/kar-bivirkningerne, men vi havde slet ikke set, at det gik i den retning,« siger Lars Rebien Sørensen til Business Søndag.

Der skulle handles hurtigt. Straks efter opkaldet fra USA ringede Lars Rebien Sørensen til sin bestyrelsesformand, den tidligere Coloplast-direktør Sten Scheibye, og Novos næstformand, Göran Ando, der tidligere har været i Pfizer. Begge fik at vide, at der var kommet en overraskende melding, og at de måtte forvente at blive indkaldt til en telekonference snarest.

Godt nok var børserne i både New York og København lukket for weekenden, men Novo Nordisk skulle stadig have kortlagt konsekvenserne for firmaet og ikke mindst konsekvenser i relation til FDA. Der blev kørt hårdt på, fortæller Lars Rebien Sørensen.

»Jeg kunne bare se i øjnene, at jeg måtte ud på investorturen igen og tage nogle tæsk, fordi det ikke var gået, som vi havde sagt. Men det har vi prøvet før, og det er det, der er vores job,« siger medicinal-bossen.

Det gik nemlig ikke, som Novo Nordisk havde spået. Søndag meddelte Novo markedet om FDA-udskydelsen, og mandag stod selskabet pludseligt i en noget uvant rolle som børsens boksebold.

Da børsen åbnede, faldt Novo-aktien med over 17 procent. Det rettede sig dog lidt, og da dagen var slut havde Novo Nordisk lidt et kurstab på 13,2 procent, hvilke skar 79 milliarder kroner af selskabets markedsværdi.

Bo Øksnebjerg, der er kommunikationsrådgiver og CEO i Hill & Knowlton Strategies i Danmark, mener, at Novo Nordisk godt kan klare ét blåt øje, men der skal helst ikke komme flere.

»Novo Nordisk har så stærkt et image i Danmark, at det også kommer til at tåle det her. Der skal vedvarende problemer til, før det ændres. Vi så i sin tid, at Vestas og Lego gik ind i nogle pæne øretæver, uden der skete noget, men da det så blev ved og ved og ved, så gik det galt.«

LÆS HELE ARTIKLEN I BUSINESS SØNDAG

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere