Del : SMS
Berlingske Business

Høje lønninger i medicinalindustrien står for fald

novo nordisk
Medarbejderne i Novo Nordisk er vellønnede men langtfra lønførende i medicinalbranchen. Arkivfoto: Søren Bidstrup

De seneste fem år er lønningerne i medicinalindustrien vokset med næsten 25 pct. og overgås kun af finanssektoren. Men lønfesten kan snart være slut.

Artiklen fortsætter under annoncen

Medicinal- og biotekindustrien er en af de brancher, der trækker lønniveauet op i Danmark. De seneste frem år er lønningerne vokset mere end én femtedel mere end den private sektor som helhed. Det viser Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor fra 2005 til 2010.

Siden begyndelsen af 2005 er lønningerne i medicinalindustrien vokset med 24,3 pct., mens lønningerne for den private sektor som helhed er vokset med 19,8 pct. Kun finanssektoren kan med en lønstigning på 26,5 pct. hamle op med de hvidkitlede.

Debat: Er lønniveauet i medicinalbranchen for højt?

Samtidig viser lønstatistikker fra blandt andre Danske Magistre, Laborantforeningen under HK Danmark og lokale afdelinger af 3F, at medicinal- og biotekbranchen også i kroner og øre betaler nogle af de højeste lønninger herhjemme. Ifølge Danske Magistres seneste lønstatistik er det kun finanssektoren, der kan matche lønniveauet, når det gælder akademikere.

De høje lønninger er til dels historisk betingede. De seneste årtier er gået rigtig godt for danske medicinalvirksomheder med Novo Nordisk og Lundbeck i spidsen. Branchen er ikke blevet ramt så voldsomt af den økonomiske nedtur som resten af industrien. Desuden byder den økonomiske vækst på nye markeder i blandt andet Asien på nye muligheder.

PIXTOMSBIZ

Skærpet konkurrence kommer til at koste

Men et lønniveau, hvor en sælger tjener mere end en reservelæge på et hospital, kan ikke holde i det lange løb, advarer Lundbecks HR-direktør Teddy Hebo Larsen.

»De rigtige folk med de rigtige kompetencer vil fortsat få en høj løn, men den generelle lønfordel vil udjævne sig over tid. Konkurrencesituationen på medicinalmarkedet er skærpet kraftigt de senere år. Det skyldes dels globaliseringen, dels konkurrence fra generisk medicin og parallelimport, og dels stigende prispres fra regeringerne i den vestlige verden, hvor økonomien er i krise. Det betyder, at medicinalindustrien er tvunget til at tilpasse sine omkostningsstruktur, og det gælder også lønniveauet,« siger Teddy Hebo Larsen.

Hos branche- og arbejdsgiverorganisationen DI understreger chefkonsulent Søren Johannessen, at det som udgangspunkt er op til virksomhederne selv at vurdere, hvor høje lønstigninger, de vil give.

Røde faner

»Men op til overenskomstfornyelserne vil vi da gerne slå et slag for, at man husker, at det høje danske lønniveau er en hæmsko for mange danske virksomheder i konkurrencen. Det gælder også for medicinalindustrien,« siger Søren Johannessen.

At få lønudviklingen i medicinalbranchen under kontrol kan dog vise sig at blive en svær opgave. En del af virksomhederne, herunder Lundbeck og Leo Pharma, er medlem af DI og med i arbejdsgiverorganisation, mens branchens største spiller, Novo Nordisk med knap 13.000 ansatte i Danmark, står uden for arbejdsgiverorganisation og selv forhandler lønaftaler med medarbejdergrupperne.

Nokia

Kæmper for at undgå lønspiral

Novo Nordisk understreger dog, at koncernen gør, hvad den kan for ikke at medvirke til at skabe en lønspiral.

»Vi lægger meget stor vægt på at køre bench­marks – både internationalt og i forhold til de store danske virksomheder i og uden for C20. Vi har en erklæret politik om, at vores grundløn skal ligge på omkring medianen i det lokale marked, hvor vi opererer. Med bonus må lønnen nå op til den øvre kvartil. Så du kan få en højere løn andre steder. Til gengæld får du udviklings- og karrieremuligheder, også internationalt, som du ellers ikke finder,« siger Lars Christian Lassen, HR-direktør hos Novo Nordisk.

3F logo

Flere lønstatistikker viser da også, at Novo Nordisk ikke er lønførende i Danmark, men typisk ligger lidt under medianlønnen.

De virksomheder, der ligger højst i lønstatistikken er biotekselskaber som f.eks. Lifecycle Pharma. Her har den amerikanske topchef William Polvino sit eget syn på lønspørgs­målet.

»Som alle andre, der har haft sygdom i familien, vil jeg gerne se nogle nye, effektive lægemidler. Det kræver store investeringer og højt kvalificerede medarbejdere. Og skal vi tiltrække de bedste medarbejdere, er vi nødt til at betale for det. Derfor håber jeg, at vi kan blive ved med at opretholde niveauet,« siger Polvino.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere