Del : SMS
Berlingske Business

Headhuntere jagter succesfuld Genmab-chef

Genmabs topchef Jan van de Winkel.
Genmabs topchef Jan van de Winkel Foto:

Succeshistorien i biotekselskabet Genmab giver nu genlyd i resten af verden. Globale medicinalselskaber vil have fingre i Genmabs hollandske direktør Jan van de Winkel og lokker med lukrative jobtilbud. »Jeg bliver kontaktet mindst en gang om måneden,« siger hollænderen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra skrot til slot. Det er i kort form historien om det danske biotekselskab Genmabs udvikling over de seneste fem år. Selskabet befandt sig i sommeren 2010 på randen af et kollaps med fejlslagne satsninger for trecifrede millionbeløb og sorte fremtidsudsigter.

I dag er historien om Genmab blev forvandlet til en fortælling om et kommende globalt gennembrug og en gylden fremtid i de europæiske biotekselskabers Champions League.

Jan van de Winkel

Den bemærkelsesværdige omvæltning kan i høj grad tilskrives selskabets hollandske topchef Jan van de Winkel. Han overtog en nærmest synkende skude i 2010 og har siden fået aktiekursen i selskabet til at stige med over 1.300 pct.

Den hollandske topchef løfter nu sløret for, at opturen i Genmab har fået alverdens medicinalselskaber på banen med lukrative jobtilbud. Han afviser dog samtidig, at han skulle være fristet af de mange tilnærmelser.

»Jeg tror, at mine oplysninger findes i de fleste headhunteres datasystemer. Jeg bliver kontaktet mindst en gang om måneden, men min sekretær vifter dem som regel væk, så de ikke engang kommer til at tale med mig. Men ellers tager den slags samtaler mindre end et minut, fordi jeg ikke er interesseret,« siger Jan van de Winkel.

Han kommer ikke nærmere ind på, hvilke selskaber der er tale om. Det står dog klart, at tilbuddene kommer fra en række af de helt store spillere på markedet, der er mange gange større end Genmab, som har under 200 medarbejdere i staben.

»Jeg får jobtilbud, som indebærer, at jeg ville få ansvar for tusindvis af ansatte, men det er ikke noget, der motiverer mig. Jeg ser Genmab som min baby. Jeg vil bygge selskabet op. Jeg bliver ikke motiveret af flere penge eller et større set up. De store selskaber er ikke længere de mest innovative, synes jeg. Jeg vil arbejde sammen med talentfulde mennesker, hvor jeg kan se, at jeg kan gøre en forskel. Og det kan jeg gøre her,« siger Jan van de Winkel.

Genmab er på vej mod endnu et fantastisk børsår, da biotekselskabet har sikker kurs mod at blive den bedste C20-aktie i 2015. Genmab-aktien har indtil videre skaffet aktionærerne et afkast på over 130 pct. siden 1. januar 2015. Genmab sluttede tilsvarende allerøverst på C20-selskabernes performanceskammel i 2014.

18BUSwinkel.jpg

Hos analytikere og kræftlæger går Jan van de Winkel for at være en af de dygtigste antistofforskere i Europa. Og derfor kommer det ikke bag Nordeas medicinalanalytiker Michael Novod, at de store medicinalselskaber har snøren ude efter Genmabs »flyvende hollænder«.

»Hans resultater taler for sig selv. Jeg forstår godt, at de enten prøver at få fat i ham eller få aftaler i hus med selskabet. Han har lavet meget af den forskning, der ligger bag Genmab. Han er et meget, meget stærkt navn i Europa,« siger Michael Novod.

Jan van de Winkel

Også Sydbanks medicinalanalytiker Søren Løntoft Hansen peger på, at de globale medicinalselskabers interesse for Genmab-topchefen er helt naturlig. Han ser dog ikke i kortene, at den hollandske direktør skulle lade sig lokke af et højtprofileret job hos et af de store selskaber.

»Når han mener, at en godkendelse af et middel kan udløse den lykkeligste dag i hans liv, så lyder det i mine ører som om, at han er meget, meget dedikeret til sin virksomhed,« siger Søren Løntoft Hansen.

Medicinalanalytikeren henviser til, at den hollandske direktør var i den syvende himmel, da Genmab i sidste uge i USA fik godkendt midlet Daratumumab til behandling af knoglemarvskræft.

Jan van de Winkel

Jan van de Winkel overtog i 2010 Genmab i en forfatning, som han selv beskriver som »virkelig dårlig«. Hollænderen har siden forenklet selskabet og indført en række nye ledelsesprincipper, som, han mener, har været med til at bringe selskabet tilbage på sporet.

»Jeg opfordrer mine folk til hele tiden at gå nye veje. Jeg vil aldrig revse dem, hvis tingene går galt. Det gælder om hele tiden at lære af sine fejl. Jeg forsøger skabe en atmosfære, som er energisk, åben og optimistisk. Og så synes jeg, at jeg er ret god til at motivere mine medarbejdere til at bryde ud af deres komfortzoner,« siger Jan van de Winkel.

Allerede tilbage i februar overhalede Genmab for første gang det hæderkronede medicinalselskab Lundbeck målt på markedsværdi. Genmab er i dag knap 50 mia. kr. værd, mens Lundbeck har en værdi på lige godt 41 mia. kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere