Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

"Godkendt" regnskab fra Lundbeck

Nordea forventer, at de hårdt prøvede Lundbeck-aktionærer for en lille opmuntring i dagens handel.

Det er et umiddelbart godkendt regnskab, som tikkede ind onsdag morgen hos analytikerne i de internationale finanshuse.

I Nordea fremhæver man de bedre end ventede regnskabstal på den positive side, mens den udeblevne, men ventede, opjustering trækker lidt ned.

- Umiddelbart ser det meget fornuftigt ud. De kommer ud bedre end ventet, og det er jo altid godt. Men deres guidance (forventninger, red.) for 2008 kan virke en lille smule konservativ på nuværende tidspunkt. Det kan skyldes, at man nu har indgået en aftale med Forest Labs om at nedbringe lagrene af Lexapro - og det gør nok, at man er en lille smule forsigtig med guidance for andet halvår, siger chefrådgiver Claus Paaske Larsen fra Nordea til RB-Børsen.

Han venter en svagt positiv åbning for Lundbeck-aktien, når fondsbørsen åbner for handelen kl. 9.

RB-Børsen

 




Markedet lige nu