Del : SMS
Berlingske Business

Forskere opdager mulig kræftrisiko ved Novos fedmemiddel

11BUSnovomus.jpg
Canadiske forskeres forsøg med mus har vist, at tarmhormonet GLP-1, som blandt andet indgår i Novos populære diabetes-middel Victoza, ikke kun har positive effekter på tarmen, men også kan føre til øget forekomst af tumorer i form af små polypper hos musene. Billedet er fra Novos egne forsøg med mus i andet forskningsøjemed. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Internationalt anerkendt forsker advarer mod at bruge midler som Novo Nordisks fedmemiddel til patienter med øget risiko for tarmkræft. Novo Nordisk afviser sammenhæng.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netop som Novo Nordisk står foran at skulle lancere selskabets nye fedmemiddel Saxenda i USA og afventer den endelige godkendelse i Europa, sætter en gruppe af canadiske forskere spørgsmålstegn ved sikkerheden af lægemidlet.

Forsøg med mus viser nemlig, at tarmhormonet GLP-1, som blandt andet indgår i Saxenda og i det populære diabetesmiddel Victoza, ikke kun har positive effekter på tarmen, men også kan føre til øget forekomst af tumorer i form af små polypper hos musene.

Novo Nordisk fik overskud på 34 milliarder i 2014

Omvendt er musene mindre tilbøjelige til at få polypperne, hvis man fjerner påvirkningen fra GLP-1-lægemidler. Tarmpolypper kan udvikle sig til tarmkræft.

26BUSnovo-nordisk.jpg

Ifølge artiklens hovedforfatter, den internationalt anerkendte diabetesspecialist og professor Daniel J. Drucker, tyder resultaterne på, at GLP-1 kan få tarmceller til at vokse i en uheldig retning.

I en pressemeddelelse henviser Drucker til, at der tidligere har været fokus på, om GLP-1-midler påvirker cellerne i bugspytkirtlen, herunder om midlerne kan forårsage bugspytkirtelkræft.

»Vi har ingen beviser på, at det er tilfældet, men vores artikel rejser muligheden for, at GLP-1 er en vækstfaktor i tarmen. Ingen studier har til dato linket langtidsbrug af GLP-1 til øgede rater af cancer, men vi mener, at patienter med en tidligere historie om, eller øget risiko for, tarmkræft måske ikke er velegnede til behandling med disse lægemidler (GLP-1-midler, red.),« siger Daniel J. Drucker i pressemeddelelsen.

Daniel J. Drucker mener også, at museforsøgene sætter spørgsmålstegn ved langtidssikkerheden ved en række nye lægemidler, som er under udvikling til behandling af blandt andet diabetes, og som f.eks. går efter at påvirke glucagon-niveauet i kroppen.

Bør ikke overdrives

Han advarer dog samtidig mod at overdrive betydning af forsøgene med mus. Men museforsøgene kan danne grundlag for hypoteser.

»Min hypotese vil være, at hvis du har øget niveau af vækstmolekyler i tarmen, så ville jeg overveje at følge op med regelmæssige undersøgelser af tarmen,« siger Daniel J. Drucker.

Mens bekymringerne omkring bivirkninger i bugspytkirtlen blev rejst af en lille forskergruppe ved University of California i Los Angeles, som havde begrænsede midler og blev betegnet som isoleret i diabetesforskerverdenen, er Daniel J. Drucker og hans forskergruppe anderledes inde i varmen.

FRANCE-POLITICS-INDUSTRY

Daniel J. Drucker er diabetespecialist ved Mount Sinai Hospitalet i Toronto og professor i medicin ved University of Toronto, hvor han har høstet international anerkendelse. Han har i årevis arbejdet som konsulent for de store farmaselskaber, herunder også for Novo Nordisk.

Til at udarbejde musestudiet har forskerne ud over offentlig støtte modtaget en driftsbevilling fra Novo Nordisk, og Novo Nordisk har også stillet Liraglutid, som er aktivstoffet i Saxenda og Victoza, til rådighed for forskerne.

Endvidere har Daniel J. Drucker brugt af de tre millioner dollar, som Novo Nordisk i 2010 donerede til etableringen af en diabetes-forskergruppe ved University of Toronto. Drucker er leder af gruppen og har titel af Banting and Best Diabetes Centre-Novo Nordisk Chair.

Banting og Best var de to canadiske forskere fra Toronto, som for mere end 90 år siden opfandt insulinen, og kort efter gav licensen til at producere insulin i Norden videre til Novo Nordisks stiftere Nobelprismodtager August Krogh og hans hustru Marie Krogh, som selv havde diabetes.

»Som en førende medicinalvirksomhed engageret i forskning i peptider er vi stolte af at være associerede med professor Drucker,« sagde Lars Rebien Sørensen i 2010.

27BUSSoeren-Loentoft-Hansen.jpg

Og selv om Daniel J. Druckers seneste artikel potentielt kan give Novo Nordisk problemer, har selskabet ikke fortrudt at have sponsoreret hans forskning.

»Daniel Drucker er én af de absolut fremmeste forskere, når det gælder om at forstå den biologi, der ligger bag de lægemidler, vi laver. Det er lige præcis den type forskere, vi ønsker at samarbejde med,« siger Peter Kurtzhals, direktør for diabetesforskningen hos Novo Nordisk.

Novo Nordisk mener dog ikke, der er grund til bekymring. Selskabet har ikke set noget i sine forsøg med mennesker eller i behandlingen af patienter ude i det virkelige liv, som tyder på, at der skulle være en kræft-risiko for mennesker.

NNIT går på børsen

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere