Store virksomheder tvinges nu til at tage stilling til, hvordan de vil sikre, at de ikke overtræder FNs menneskerettigheder. Nye retningslinjer fra FN og en dugfrisk guideline fra OECD sætter virksomheder under pres.
28. maj 2011, 05:00
Store internationale virksomheder har pligt til at gøre, hvad de kan, for at undgå, at de medvirker til overtrædelser af menneskerettighederne.
Og hvis deres forretning, produkter eller service, der udføres af forretningsforbindelser, fører til krænkelser af menneskerettighederne, skal de gøre, hvad de kan for at afbøde konsekvenserne, også selv om de ikke er skyld i krænkelserne.
Det fastslår nye retningslinjer for erhvervslivet og menneskerettigheder, som FNs Råd for Menneskerettigheder ventes at vedtage senest 17. juni i år. Selv om FN først vedtager retningslinjerne i næste måned, er de allerede en realitet for virksomheder i OECD-landene.
På OECDs ministermøde i onsdags vedtog OECD-landene nye guidelines for virksomheders sociale ansvar, som ifølge kontorchef i Økonomi- og Erhvervsministeriet Carsten Ingerslev er rettet ind efter de nye FN-retningslinjer.
Vidtrækkende konsekvenser
»FNs nye retningslinjer gælder i alle virksomhedens relationer. Det betyder, at virksomhederne bliver nødt til at forholde sig til krænkelser af menneskerettigheder, også i situationer, hvor de ikke selv har gjort noget aktivt,« siger Sune Skadegaard Thorsen, der er jurist, ekspert i CSR og bestyrelsesmedlem i International Commission of Jurists.
Det betyder ifølge Sune Skadegaard Thorsen, at en virksomhed som A.P. Møller - Mærsk ikke længere kan undslå sig for at tage stilling til, at der bliver smuglet kokain i virksomhedens containere med henvisning til, at det ikke hører under selskabets samfundsansvar.
Også spektakulære sager som brugen af tvangsarbejdere i forbindelse med et Rambøll-projekt i Golfstaterne. Desuden må investorer forholde sig til retningslinjerne, når de skal udvise samfundsansvar i relation til deres investeringer. »Tager man de nye FN-retningslinjer, som beskrevet i relationen til leverandører, giver de en opskrift på, hvordan en virksomheder skal agere, hvis den opdager, at den bliver involveret i overtrædelser af menneskerettigheder.
Der opstilles samtidig en række retningslinjer, som skal sikre fuld åbenhed og gennemsigtighed omkring virksomhedens beslutninger,« siger Sune Skadegaard Thorsen. En af nyskabelserne er også, at reelt lægges bevisbyrden for, om virksomheden gør nok for at undgå overtrædelser af menneskerettighederne over på virksomheden selv, lige som det anbefales, at de enkelte lande opretter Nationale Kontaktpunkter – en slags klageorganer, som kan tage stilling til, om virksomheder i konkrete situationer har gjort, hvad de kunne for at afbøde krænkelse af menneskerettighederne.
Tilfredshed hos Lundbeck
Hos Lundbeck, der i øjeblikket er i vælten på grund amerikanske delstaters brug af selskabets lægemiddel Nembutal til henrettelser, glæder kommunikationsdirektør Anders Schroll sig over de nye retningslinjer.
»Vi kender godt de nye retningslinjer, som er på vej fra FN, og mener, at vi har fulgt de overordnede principper i vores håndtering af sagen om misbruget af Nembutal.
Nogle af retningslinjerne handler om åbenhed og transparens, og her har vi erkendt, at vi godt kunne gøre det bedre. Det arbejder vi på i øjeblikket,« siger Anders Schroll, der også erklærer sig positiv over for at indføre en national klageinstans. »Både for virksomheder og græsrods- organisationer kan det være positivt at have en neutral instans, som for eksempel kan afgøre, om virksomhederne har gjort, hvad de skulle i en konkret sag,« siger Anders Schroll.
