Danske erhvervsdrivende fonde finansierer i stigende grad forskning i Danmark. Det er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet et eksempel på. Her er fondsmidlerne fordoblet på blot fire år og udgør nu 11 pct. af de samlede indtægter. En nødvendig udvikling, siger dekanen.
31. august 2010, 05:00
Dansk forskning bliver i stigende grad finansieret af erhvervsdrivende fonde. Et af de områder, hvor det går stærkest, er den sundhedsvidenskabelige forskning, hvor især Københavns Universitet er langt fremme.
En opgørelse foretaget af det sundhedsvidenskabelige fakultet, SUND, for Berlingske Business viser, at erhvervsdrivende fonde i 2010 bidrager med cirka 200 millioner kr. ud af fakultetets samlede indtægter på knapt 1,7 milliarder kr. Det er en firedobling i forhold til 2007, hvor fondene bidrog med godt 40 millioner kr.
Det betyder, at fondene nu står for 11 pct. af SUNDs samlede indtægter og hele 33 pct. af de 600 millioner kr., som fakultetet i 2010 henter hjem i eksterne forskningsmidler. I 2007 stod fondene kun for 18 pct. af de eksterne forskningsmidler.
Spiller større rolle
De erhvervsdrivende fondes indtog er en del af en international trend, hvor universiteterne henter stadig flere penge fra eksterne kilder, typisk i international konkurrence. Herhjemme er den tendens blevet forstærket af, at statens måde at finansiere forskning på har ændret sig markant. Den mærkes også på andre universiteter.
»Fondene spiller en stadig større rolle i grundforskningen. Det er en udvikling, som har stået på i en årrække, og som er specielt tydelig på sundhedsområdet, hvor vi har nogle store koncerner med spidskompetencer, der kan matche den offentlige grundforskning. Medicinalindustrien står i dag for omkring en tredjedel af al dansk forskning,« siger Ebbe K. Graversen, leder af Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet.
Fondsmidlerne til SUND går til forskning, herunder løn, driftsmidler og indkøb af udstyr. Universitetet bidrager med infrastruktur såsom bygninger, laboratorier og almindelige driftsudgifter som el, vand og rengøring, herunder også renovering af bygninger, der løber op i flere millioner kr. årligt.
Novo Nordisk Fonden er som omtalt i Berlingske Business i søndags én af de helt store bidragydere, ikke mindst efter at fonden har doneret 600 millioner kr. til et Proteincenter i 2007 og knap 900 millioner kr. til et forskningscenter for livsstilssygdomme, Metabolismecentret, i år. Pengene skal gå til grundforskning inden for de to områder. Donationerne løber over ti år og udbetales årligt i takt med, at centrene opbygges, og forskere ansættes. Næste år forventer SUND, at donationerne til de to centre alene vil udgøre otte pct. af fakultetets samlede budget.
Men også Lundbeckfonden og Nordeafonden har doneret penge til forskningscentre omend i mindre skala end Novo Nordisk.
Ifølge Ebbe K. Graversen er der ikke som sådan noget odiøst i, at erhvervsdrivende fonde donerer penge til grundforskning. Sammenlignet med udlandet er der tilmed tale om relativt små donationer.
»Der, hvor problemet opstår, er, når en del af universiteternes basismidler bliver bundet op på centrene. Der sker en bevægelse hen mod en satsning på store områder, mens de små fagområder mangler midler. Det er et problem for diversiteten i forskningen. Det er jo ekstremt svært at sige, hvor de næste store fremskridt kommer. Det behøver ikke være et af de områder, hvor der i dag er fondsmidler til rådighed,« siger Ebbe K. Graversen.
Han foreslår, at staten i stedet etablerer en fond, »som kan medfinansiere for at sikre, at de små fagfelter ikke betaler med livet, for at universitetet kan få råd til at modtage en stor fondsbevilling«.
Sikker indtægtskilde
På SUND glæder Ulla Wewer sig over de mange millioner kr. fra de erhvervsdrivende fonde, som kommer samtidig med, at den del af indtægterne, der kommer fra finansloven, er faldet fra 55 pct. til 39 pct., selv om bevillingerne målt i kroner og øre er stort set uændrede siden 2007.
Fondene derimod har udviklet sig til at blive en rimelig sikker indtægtskilde for forskningen.
»Fondene bevilger penge for en længere periode ad gangen og gør det muligt at satse langsigtet inden for områder, hvor vi i forvejen er stærke på grundforskningen. Hvis ikke vi havde fondene, ville vores råderum ganske enkelt være langt mindre. Vi ville blot være et lille fakultet i et lille land. Midlerne giver os mulighed for at være blandt de bedste internationalt set inden for udvalgte områder,« siger Ulla Wewer.
