Enhedslisten til kamp mod erhvervslivet forskningsdonationer

Den stigende afhængighed af fondsmidler og anden finansiering fra erhvervslivet truer den uafhængige og kritisk forskning. Det mener Enhedslisten, som nu vil have videnskabsministeren til at forklare sig.

Det er ikke alle der, er lige så begejstrede for, at sundhedsforskningen i stigende grad bliver afhængig af midler, doneret af erhvervsdrivende fonde, som ejer landets største medicinalvirksomheder. 

Enhedslistens sundhedsordfører Per Clausen frygter, at den stigende afhængighed af fondsmidler og anden finansiering fra erhvervslivet, vil true den uafhængige og kritiske forskning. Derfor finder han det betænkeligt, at videnskabsministeren nu vil øremærke statsmidler til endnu en fond, som skal belønne universiteter, der tiltrække mange fondsmidler.

Læs også: Erhvervsdrivende fonde styrer sundhedsforskning

"Netop inden for et område, hvor der er så store økonomiske interesser som sundhedsforskningen, er der brug for en uafhængig og kritisk offentligt finansieret forskning. Derfor er det direkte skadeligt, når regeringen vil afsætte særlige offentlige bevillinger til områder, der har haft særligt stort held med at skaffe private midler," siger Per Clausen, der mener at prioriteringerne i sundhedsforskningen afgøres af erhvervslivet.

Som beskrevet i Berlingske Business tirsdag investerer private, erhvervsdrivende fonde med Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden i spidsen i stigende grad i dansk forskning med det formål at sikre rekrutteringsgrundlaget for medicinalvirksomhederne i fremtiden, og samtidig trække dansk sundhedsforskning helt op i verdenseliten. 

Læs også: Private overtager mere forskning

Alene på Københavns Universitet er donationerne fra erhvervsdrivende fonde til det sundhedsvidenskabelige område firdoblet på tre år fra godt 40 millioner kr. i 2007 til 200 millioner kr. i år. Pengene går først og fremmest til at etablere af flere store centre, som skal fastholde de bedste yngre, danske forskere, og samtidig tiltrække de bedste udenlandske forskere inden for bestemte områder,som proteinforskning, nanomedicin og eller livsstilssygdomme som fedme og diabetes. 

Alt sammen områder, som har stor betydning for virksomheder som Novo Nordisk og Lundbeck. Problemet med de store donationer er blandt andet, at universiteterne er forpligtede til også at bidrage med økonomiske midler, når der f.eks. skal etableres et center. Det gælder dækning af udgifter til renovation, husleje og lignende, og da pengene går fra universiteternes basismidler, betyder det, at der bliver færre midler til mindre forskningsområder, og til undervisning. 

Regeringen arbejder i øjeblikket på at etablere en statslig fond, som skal medfinansiere de store donationer, men det er en rigtig dårlig idé, mener Per Clausen. 

"Offentlige midler bør bruges på at fokusere på de områder, sommedicinalindustrien ikke har økonomiske interesser i, at der bliver forsket i, og til at gennemføre forskning, der kan reducere vores afhængighed af medicinalindustrien. Herudover skal de offentligemidler sikre diversiteten i forskningen, sådan at al forskning ikkemålrettes mod de emner, som erhvervsinteresserne aktuelt fokuserer på," siger Per Clausen.

Han har derfor stillet en række spørgsmål til videnskabsministeren, blandt andet for at høre, om hun mener, at det vil forbedre mulighedenfor at sikre fri og kritisk forskning, hvis man etablerer en fond, som skal belønne universiteters evne til at tiltrække private fondsmidler.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.



Markedet lige nu