Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danske læger opfordres til flugt

”Flyt til Sverige”. Sådan lyder opfordringen til landets kommende læger fra Foreningen af Danske Lægestuderende, der er utilfredse med regeringens nye reform af speciallægeuddannelsen.

Reformen betyder en markant forringelse af patientsikkerheden i Danmark og den vil ikke give det ønskede resultat om at øge antallet af speciallæger ved at uddanne dem hurtigere, mener Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL).

”Det er direkte uforsvarligt at presse danske læger gennem uddannelsessystemet hurtigere, end det er tilfældet i dag, og det vil få farlige konsekvenser for de danske patienter,” siger Morten Andresen, der er formand for FADL i København.

Reformen blev vedtaget for to måneder siden, og i den tid har FADL været i gang med at trykke pjecer, der vejleder landets kommende læger om mulighederne for at tage turnus og deres senere speciallægeuddannelse i Sverige. En lignende guide er under udarbejdelse vedrørende de norske forhold.

”Vejledningen er blevet til på baggrund af talrige henvendelser fra utilfredse læger og lægestuderende. Med ’4-års-reglen’ forringes yngre lægers arbejdsvilkår drastisk. FADL kan kun opfordre vores medlemmer til at foretage en konkret afvejning, om de ønsker at arbejde i Danmark fremover,” siger Bjarne Skjødt Worm, der er formand for FADLs Hovedforening.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu