Del : SMS
Berlingske Business

Danske analytikere hylder Novo

Novo Nordisk øger overskuddet kraftigt
Foto:

Novo Nordisk er fortsat en darling blandt danske analytikere. De udenlandske er dog stadig mere skeptiske oven på danmarkshistoriens dyreste børsnedtur på 79 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nationaliteten er overraskende afgørende for, om finanshusenes analytikere anbefaler et køb af aktier i Novo Nordisk. Det er også billedet, efter at markedet er kommet sig oven på Novos Nordisks overraskende problemer med at få godkendt det nye insulinpræparat Tresiba i USA.

En chokmelding søndag aften om, at de amerikanske sundhedsmyndigheder kræver yderligere dokumentation fra Novo Nordisk, sendte mandag kursen ned med 13 pct. svarende til et tab på 79 mia. kr.Tre finanshuse har efterfølgende sænket deres anbefaling af aktien, mens et har løftet sin.

Af dem har kun danske Alm. Brand Markets valgt at nedjustere aktieanbefalingen fra køb til hold. Ellers har alle danske finanshuse fortsat Novo Nordisk aktien på køb eller overvægt.Men syv udenlandske finanshuse anbefaler, at man sælger Novo-aktien, viser en opgørelse fra Ritzau Finans.

Blandt udenlandske analytikere spekuleres der i, at de danske finanshuse har en økonomisk interesse i, at Novo Nordisk klarer sig godt på aktiemarkederne. Samtidig dækker de udenlandske analytikere typisk flere selskaber og har derfor også en bredere horisont, der gør, at de kan være mindre tilbøjelige til at anbefale en konkret aktie.

Højere kursmål i Skandinavien

Det er også generelt, at de udenlandske aktieanalytikere vurderer kursudviklingen i Novo Nordisk aktien som væsentligt dårligere end de danske. En opgørelse fra Ritzau Finans over 19 finanshuses vurderinger viser således, at de seks skandinaviske kursmål for aktien i gennemsnit er reduceret med 102 kr. til 1.115 kr., mens de resterende 13 har et kursmål, der er 57 kr. lavere på 942 kr.

I Sydbank, der stadig anbefaler køb af Novo Nordisk, mener aktieanalytiker Søren Løntoft Hansen, at de danske analytikere hidtil har haft mere ret end de udenlandske:»Det er et kvalitetsselskab, der står godt på et marked, som vokser. De har leveret, hvor konkurrenterne har fejlet. Det har drevet aktiekursen og stemningen hos analytikerne op. Så kommer de ud med det her i mandags, som er meget overraskende. Jeg synes egentlig ikke, at vi har været for optimistiske. Det er bare gået Novos vej de senere år. Det gjorde det så ikke i weekenden.«

Danske analytikere fik ret

I Alm. Brand Markets har senioranalytiker Michael Friis Jørgensen nedjusteret sin vurdering af aktiekursen fra 1.115 til 1.015 og nedjusteret fra »køb« til »hold«. Han peger også på, at barometret hos de danske analytikere har ramt mest rigtigt indtil videre:

»Analytikerne i udlandet har haft en negativ opfattelse af Novo de seneste tre år, men aktionærerne har fået op mod 200 pct. i afkast. Vi har i Danmark været meget optimistiske omkring den underliggende drift, hvor de udenlandske analytikere blev ved med at sige – det kan ikke blive ved med at gå så godt. Det er faktisk lidt synd for de udenlandske analytikere, for det har jo vist sig, at de tog fejl,« siger Michael Friis Jørgensen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere