Del : SMS
Berlingske Business

Dansk topchef rygtes bag kæmpe medicinalopkøb

04BUSFlemming--rnskov-16190.jpg
Shire-topchef Flemming Ørnskov blev i sommer afvist som køber af Baxalta. Men nu skulle amerikanerne – ifølge Bloomberg – være modne til salg. Foto: Katrine Emilie Andersen

Irske Shire med danske Flemming Ørnskov i spidsen rygtes klar med et opkøb af amerikanske Baxalta for 32 mia. dollar. Går handlen igennem, vil det være endnu et eksempel på, at medicinalbranchens megaopkøb, trods profetier om det modsatte, stadig ruller.

Artiklen fortsætter under annoncen

2015 blev alletiders rekordår for virksomhedsopkøb i USA, og det nye år tegner til at komme ganske godt fra start. Allerede i løbet af indeværende uge kan verden nemlig blive et kæmpeopkøb rigere, skriver nyhedsmediet Bloomberg, der erfarer, af irske Shire er tæt på at lukke en handel med amerikanske Baxalta.

I spidsen af Shire sidder danske Flemming Ørnskov, og han skulle ifølge Bloomberg være klar til at lægge i omegnen af 32 mia. dollar for Baxalta for at skabe en af verdens største medicinalselskaber med fokus på sjældne sygdomme.

Ørnskov og Shire var også ude efter Baxalta i sommer, men dengang afviste man tilnærmelserne. Efter en prisforøgelse og en ny strukturering af tilbuddet skulle den amerikanske medicinproducent dog være tæt på endegyldigt at sige ja ifølge Bloombergs kilder.

SHIRE-ABBVIE/

Fra bytte til jæger

Det er ikke første gang, at Flemming Ørnskov står centralt placeret i et megaopkøb, men i Shires mest spektakulære omgang i opkøbsmanegen var irerne dog byttet.

I slutningen af 2014 var en række af USAs allerstørste medicinalselskaber på jagt efter meget store opkøb i Europa – og særligt i England og Irland – med det formål at rykke deres hovedsæder over Atlanten og spare væsentlige summer i skat. Mest profileret var Pfizers fejlslagne forsøg på at købe Astra­Zeneca for 118 mia. dollar.

Sultne, amerikanske pharma-øjne stirede dog også stift på Shire, og i bølgen af amerikanske storbud meldte giganten AbbVie sig hos Shire: 55 mia. dollar var man klar til at betale.

SHIRE-M&A/ABBVIE

Handlen var meget, meget langt henne, men i sidste ende valgte AbbVie at trække sig fra handlen. Sidenhen lukkede USAs præsident Barack Obama mulighederne i den amerikanske skattelovgivning for at rykke mod Irland, og dermed vurderede flere, at de helt store medicinalhandlers tid var ovre, inden den rigtig var begyndt.

Hvis Shire ender med at overtage Baxalta – hvilket grundet Shires irske adresse formentlig intet har at gøre med skattebetalinger – vil det dog være endnu et eksempel på, at pengene stadig flyder i den internationale sundhedsindustris superliga. Ikke mindst set i lyset af en nylig handel foretaget af en gammel kending: Pfizer.

Én mand – 300 mia. dollar

Flemming Ørnskovs potentielle milliardhandel svarer i værdi til en toværelses på Vesterbro, når man holder den op mod den strandvejsvilla af en kæmpeovertagelse, som Pfizer lavede i slutningen af november. Her besluttede den amerikanske medicinalkæmpe at lægge 160 mia. dollar, eller hvad der svarer til over en billion danske kroner, for irske Allergan. Det bliver ifølge flere internationale medier verdens næststørste virksomhedsovertagelse nogensinde.

Ørnskov

Allergan havde i foråret afsluttet en kæmpe fusion med selskabet Actavis, der omvendt kort tid forinden havde købt Forest Laboratories. Hele vejen fra Forest, over Actavis og Allergan og nu til Pfizer har disse opkøb haft én mand i centrum: Brent Saunders. Når den aftalte Pfizer-handel går igennem i løbet af 2016, har den drengede topchef i Allergan lavet virksomhedshandler for over 300 mia. dollar på bare to år.

Alene ved at se på Saunders generalieblad kan man konkludere, at opkøbslysten blandt de store medicinalselskaber bestemt ikke er slukket. Ifølge Bloomberg kan Shire altså blive den næste i rækken af check-underskrivere, i det der meget vel kan blive den største handel, der nogensinde er gennemført af en danske topchef.

Shire har over for Bloomberg ikke ønsket at kommentere opkøbsrygterne.

Flemming Ørnskov

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere