Del : SMS
Berlingske Business

Coloplast-topchef forklarer milliard-hensættelse

Colo
Coloplast A/S er en dansk virksomhed, der udvikler og markedsfører produkter og serviceydelser indenfor sundhedspleje.

Der er risiko for, at Coloplast skal gå ind i hver og en af over 200 retssager, hvor medicokoncernen bliver sagsøgt for produktansvar ved patienters brug af selskabets transvaginale net til behandling af nedsunket underliv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Coloplast har tidligere oplyst, at man forventede at være involveret i over 7000 sager. Nu har en amerikansk domstol pålagt Coloplast at foretage de indledende skridt mod egentlig domstolsbehandling i 200 konkrete sager.

Det oplyser Coloplasts administrerende direktør, Lars Rasmussen, på en telekonference tirsdag aften.

Coloplast har tirsdag besluttet at hensætte yderligere 3 mia. kr. i sagen, og det får Coloplast til at nedjustere forventningerne for regnskabsåret 2014/15.

pix-Coloplast

»Hvis vi ender i en situation, hvor alle sagerne bliver sat frem i en retssag, bliver vi nødt til at forholde os til dem individuelt«, siger Lars Rasmussen.

Og det er netop derfor, at selskabet nu regner med, at retssagerne kommer til at koste 3 mia. kr. De penge kommer oveni tidligere afsatte 1,5 mia. kr.

»Det er signifikant dyrere at foretage indledende undersøgelser og køre sager foran en dommer på enkeltsager, end det - historisk set for os - har været at indgå forlig.«

»Derfor er prisen steget så markant. Ingen af os ved på nuværende tidspunkt, hvor mange sager, der ender i retten, og hvor mange der bliver indgået forlig i. Men vi har fået en ny besked fra domstolen, og derfor har vi ændret vores strategi«, siger Lars Rasmussen.

Coloplast

Coloplast ønsker fremover ikke at oplyse antallet af sager, selskabet er involveret i, men direktøren oplyser, at man har indregnet det antal af sager, man forventer, kommer fremover, i hensættelsen.

»De 3 mia. kr. omfatter alle sager, vi kender til på nuværende tidspunkt plus de sager, vi forventer, vil komme og dertil mulige forlig. Det er meget volatilt og derfor selvfølgeligt vanskeligt at sige med sikkerhed«, påpeger han.

»Indtil videre har vi været dygtige til at forudsige antallet af sager. Men man bliver nødt til at tage med i betragtningen, at der stadig kører tv-reklamer, og at flere konkurrenter har tabt nogle af deres sager«, forklarer Lars Rasmussen.

Medicokoncernen hensatte allerede tilbage i maj 1,5 mia. kr. - heraf blev 500 mio. kr. dækket af selskabets produktansvarsforsikring - og med tirsdagens hensættelse er de samlede forventede omkostninger til retssagerne i USA oppe på 4,5 mia. kroner før skat.

Penge

Coloplast justerer derfor forventningerne til regnskabsåret 2014/2015 og forventer nu en EBIT-margin på 10 pct. ved faste valutakurser. Tidligere ventede selskabet en overskudsgrad på 32 pct. Coloplast påpeger, at hensættelsen ikke påvirker udbyttet.

»Vi finder det her ekstremt ubehageligt. Men nu er der ikke andet at gøre end at komme videre og fortsætte med at producere gode produkter til kvinder«, understreger Lars Rasmussen.

Trods udsigterne til stærkt forøgede udgifter i forbindelse med retssagerne ser Coloplast stadig USA som et marked med stort potentiale.

»USA er mulighedernes land. Men retssager kan være en del af omkostningerne ved at drive forretning i USA. Det har ikke skræmt os væk fra det amerikanske marked. Vi vil fortsætte med at med at bedrive forretning der«, siger direktøren.

CP

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere