Del : SMS
Berlingske Business

Chokkrav bomber Novo Nordisk år tilbage

RebienTillid_Business
Novo Nordisk-ledelsen Jakob Riis, Jesper Brandgaard og Lars Rebien skal arbejde hårdt for at fastholde investorernes tillid efter Tresiba-udsættelsen. Foto:

Novo Nordisks offensiv i USA er slået over tre år tilbage, og den danske børsgigants samlede vækstmål er sendt til tælling, efter at de amerikanske myndigheder har afvist godkendelsen af selskabets nye insulin.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den danske børsdarling over dem alle, hidtil urørlige Novo Nordisk, er kommet ned på jorden, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder overraskende har vendt tommelfingeren nedad til selskabets nye insuliner. En godkendelse på verdens i særklasse største insulinmarked kan nu trække ud i tre til fem år, og til den tid står konkurrenterne stærkt med nye produkter.

Mens flere medier i går spekulerede i, at Novos nye, langtidsvirkende insulin Tresiba og kombinationsinsulinen Ryzodeg muligvis kan komme på markedet i USA i 2015, vurderer flere analytikere over for Berlingske Business, at Novo snarere skal regne med en forsinkelse på tre år eller mere. Det er en vurdering, som Novo-topchef Lars Rebien Sørensen »ikke kan afvise«.

Novonejchefer_Business

»Det kan godt tage tre til fem år. Vi vil komme med forslag til FDA (de amerikanske sundhedsmyndigheder, red.), der kan medvirke til, at processen bliver så hurtig som mulig. Det er et spørgsmål om forhandling mellem os og FDA,« siger Lars Rebien Sørensen.

En så stor forsinkelse er et enormt prestigetab og et alvorligt slag for Novo Nordisks langsigtede vækst i USA, hvor konkurrenten Sanofi-Aventis sidder på 70 procent af markedet. Novo-ledelsen har tidligere meldt ud, at selskabet regnede med at kunne lancere Tresiba i USA allerede i første halvår af 2013.

De amerikanske sundhedsmyndigheder kræver nu yderligere hjertekardata og undersøgelser af bivirkningerne ved produkterne, før Novos ansøgning kan færdigbehandles. Den franske storbank Société Générale vurderer, at det vil betyde en forsinkelse på tre til fem år, mens Jyske Bank taler om »mindst tre års forsinkelse«.

Den nye langtidsvirkende insulin og en række kombinationsprodukter var ellers udtænkt som det våben, der skulle sikre Novo en markant stigende andel af det 65 mia. kroner store amerikanske insulinmarked, som vokser år efter år. De fleste analytikere tvivler nu på, at Lars Rebien Sørensen kan nå sin ambitiøse udmelding om en omsætning på 200 mia. kroner i 2020.

NovoBlackrock_Business

Forsinkelsen er godt nyt for konkurrenterne Eli Lilly og ikke mindst Sanofi-Aventis, der nu vil have god tid til at konsolidere den langtidsvirkende insulin Lantus på markedet og samtidig arbejde videre med en ny version af produktet.

I Alm. Brand Markets nedjusterer senioranalytiker Michael Friis Jørgensen nu sit skøn for Novo Nordisks indtjening med 15 procent i 2018.

»Set i lyset af de tal er kursreaktionen rimelig nok, men det, der virkelig koster, er den nervøsitet, der nu opstår om Novo Nordisk på den lange bane,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere