Del : SMS
Berlingske Business

Chemometec-boss: Kina er også på vores fokusliste

Chemometec
CEO Michael Eising og vicebestyrelsesformand Martin Glensbjerg fra Chemometec. Foto:

Den danske virksomhed Chemometec har på det seneste leveret store vækstrater og den ene opjustering efter den anden. Både i USA, Danmark og resten af Europa er der fremgang at spore hos selskabet, der laver udstyr til celletælling til blandt andet medicinal- og biotekindustrien.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Asien tegner der sig dog et andet billede for virksomheden. Det seneste halvårsregnskab for 2015/2016 viste, at salget i Japan var vigende, og at det i Kina var stagneret.

Chemometec.


En øget tilstedeværelse på blandt andet det kinesiske marked står da også på listen for Allerød-virksomheden, men der er andre ting, der skal afsluttes først. Lige nu er selskabet i fuld gang med at etablere nye sælgere i USA, og også en yderligere satsning i Europa er sat ind, fortæller Chemometecs administrerende direktør, Michael Eising.

»Det står også på vores liste, at vi skal gøre noget mere i Kina. Det er der ingen tvivl om, men vi er nødt til at tage en ting ad gangen. USA har vi meget fokus på lige nu, og det fylder meget. I Europa er vi også ved at få hånd om tingene. Vi skal være 100 pct. sikre på, at de ting, vi sætter i gang, kører 100 pct., inden vi kaster os over noget nyt«, siger han i et interview med Ritzau Finans.

»Det er sindssygt vigtigt for mig, at vi ikke bare skyder med spredehagl over det hele. Fokusering er nummer et. Kina står også højt på listen, men det handler om at finde den rigtige model«, fortsætter han.

chemometec

I både USA og Europa er selskabet helt på vej væk fra at benytte distributører til at sælge produkterne til kunderne, og det ansætter nu i stedet egne sælgere, der skal stå for kundekontakten og for at få underskrevet nye købsaftaler. Det er omkring seks år siden, at selskabet ansatte sin første sælger i USA, og det viste sig at være en succes. Alligevel er den model endnu ikke taget i brug i Kina, for Chemometec ønsker at finde den helt rigtige løsning til det kinesiske marked.

»Vi har ansat to nye distributører i Kina, som ikke er kæmpestore firmaer men selskaber, hvor vi fylder lidt i landskabet. Dem har vi lige fået om bord, og vi er i gang med at træne dem nu«, siger Michael Eising.

chemometec


Ifølge direktøren kommer der nye tiltag i Kina på et tidspunkt, men man skal ikke regne med, at Chemometec kaster sig ud i en kæmpe nysatsning. Han mener, at det er vigtigt at teste de forskellige ting af, før det bliver slået stort op, og så handler det om at finde de rigtige mennesker, når noget nyt skal afprøves.

»Vi tester tingene af, og når vi kan mærke, at det virker, gearer vi op. Det var det, vi gjorde i USA, og det vi gør i Europa nu. Vi skal have det rigtige setup og de rigtige mennesker«, siger han.

»Man kommer ikke til at se en kæmpe satsning med et stort setup. Selv om vi godt kan lide store vækstrater, og vi er meget ambitiøse, så forholder vi os også meget købmandsmæssigt og realistisk til tingene. Det er ikke noget med at gå all-in uden at have testet det. Det er vores mentalitet nok for jysk til«, fortsætter han.

novozymes

I første halvår af 2015/2016 havde Chemometec en samlet omsætningsvækst på 50 pct. i forhold til samme periode året før.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere