Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

ATP udnytter Aamunds pengenød

Pensionskassen ATP har udnyttet Asger Aamunds pressede likviditet i selskabet A. J. Aamund til at udvide sin ejerandel til over 12 pct. fra 8,5 pct.

Asger Aamund kan kun deltage i den igangværende kapitaludvidelse i Bavarian Nordic, hvis han ikke skal have penge op af lommen. Han er derfor blevet nødt til at sælge 890.000 tegningsretter for at finansiere købet af 222.049 nye aktier. Det skriver dagbladet Børsen.

Bavarian Nordic foretager en kapitaludvidelse på godt 300 mio. kr., der skal opveje, at levering og fakturering af den amerikanske kontrakt på koppevacciner er forsinket flere gange, ligesom selskabet har brug for finansiel robusthed, når en partneraftale for kræftvaccinen Prostvac skal forhandles i land.

»Vi har en positiv holdning til Bavarian Nordic og har tænkt os at bakke op om den kapitaludvidelse, der er i gang,« siger Claus Wiinblad, aktiechef i ATP, der bekræfter købet af Asger Aamunds tegningsretter.

»Der er selvfølgelig nogle ting i selskabet, der er blevet forsinket og har taget længere tid, end man havde håbet på, men vi forventer fortsat, at kontrakten med den amerikanske regering kører videre, og at hele Imvamune-programmet vil vise sig at være værdiskabende for Bavarian Nordic. Vi har også fornuftige forventninger til, at der vil være værdi i de andre projekter, blandt andet Prostvac,« tilføjer Claus Wiinblad.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu