Del : SMS
Berlingske Business

Amerikansk børshus skræller 11 milliarder af Novos fremtid

Novo
Novo Nordisk får mandag et hak i tuden af det amerikanske børshus Jefferies, der i en ny analyse sænker sit kursmål på selskabets aktie. Foto:

Det amerikanske børshus Jefferies skærer hårdt i sit syn på Novo Nordisks fremtidsudsigter og skræller i ny analyse over 11 mia. kr. af selskabets forventede omsætning i 2020. Aktionærerne vil presse Novo til at investere uden for diabetesforretningen, vurderer Jefferies.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er kraftige smæld i den pisk, som det amerikanske børshus Jefferies i en ny analyse svinger over Novo Nordisks fremtidsudsigter. Jefferies skræller over 11 mia. kr. af sine forventninger til Novos omsætning i 2020, så amerikanerne nu venter et salg på lige knap 101 mia. kr. mod tidligere 112 mia. kr.

Børshuset forventer, at Novo Nordisk kan se frem til et lavere salg af sine nøgleprodukter, fordi priserne på diabetesmidler i USA vil komme under pres.

»Vi vurderer, at prisen på Tresiba, Levemir og Xultophy vil blive linket til Lantus i USA, hvilket vil have en negativ effekt baseret på opdateringen fra Sanofi i forbindelse med selskabets regnskab for tredje kvartal. Vores nedjustering af Novo Nordisks produkter sker primært på grund af lavere prisforventninger, men også på grund af en anelse lavere vækst overordnet set på insulinmarkedet,« skriver Jefferies i sin analyse.

Novo

Med referencen til Novos franske konkurrent Sanofi henviser det amerikanske børshus til, at franskmændene i sidste uge skruede mærkbart ned for sine forventninger til salget af diabetesprodukter. Sanofi vurderede i sit regnskab, at faldet vil blive på mellem fire og otte pct. frem mod 2018.

Den franske pessimisme kunne dog på ingen måde aflæses af de signaler, som Novo-topchef Lars Rebien Sørensen afleverede til markedet, da Novo Nordisk præsenterede sit regnskab torsdag. Her lagde Lars Rebien Sørensen særligt vægt på, at det netop er Novos styrke og nye væksthåb Tresiba, der er med til at gøre livet surt for franskmændene.

»Det reflekterer, at Tresiba kommer på markedet. Vi mener, at det er overlegent produkt i forhold til Lantus. Sanofi bliver presset både fra den generiske og innovative side, så det er sandsynligvis derfor, at deres forventninger ser en smule negative ud,« sagde Lars Rebien Sørensen om den franske konkurrents problemer.

28BUSMinistermoede.jpg

Hos Jefferies ser analytikerholdet dog noget anderledes på den sag. Her lyder vurderingen, at Novo Nordisk i lighed med Sanofi vil blive ramt at stigende prispres på diabetesmidler. Og da omkring 80 procent af Novos forretning er bygget op om diabetesmarkedet, kan det få investorerne til at presse den danske insulinkæmpes ledelse til at foretage betydelige investeringer i andre områder end kerneforretningen, vurderer Jefferies.

Det er dog ikke en analyse, der vinder gehør hos Sydbanks medicinalekspert Søren Løntoft Hansen. Han tvivler stærkt på, at investorerne vil stille krav om, at Novo Nordisk skal skyde større investeringer af uden for diabetesområdet.

»Jeg vil tro, at langt, langt størstedelen af investorerne vil sige klart og rungende »nej«. Det vil de ikke presse på for. Novo Nordisk står så stærkt i dag, fordi selskabet netop har holdt fokus på diabetesområdet. Novo har beskæftiget sig med diabetesbehandling i over 90 år og har opnået viden og erfaringer, som selskabet hele tiden bygger videre på. Det vil sige, at »hitraten« for at lancere nye og mere innovative midler hele tiden vokser,« siger Søren Løntoft Hansen.

Lars Rebien Sørensen, CEO på Novo

Da Lars Rebien Sørensen for et par uger siden blev kåret som verdens bedste topchef af magasinet Harvard Business Review, gik et af spørgsmålene i det medfølgende interview netop på, om Novo Nordisks forretning er blevet for afhængig af en enkelt sygdom.

»Jeg har altid troet på, at du skal holde dig til områder, som du ved noget om og er god til. Vi har prøvet mange forskellige strategier i forhold til at blive mere diversificeret, men vi har fejlet på grund af den iboende videnskabelige og kommercielle usikkerhed og vores egen naivitet,« lød svaret fra Lars Rebien Sørensen i det amerikanske magasin.

Novo

Men netop afhængigheden af diabetesmarkedet er hjørnestenen i analysenotatet fra Jefferies og den primære årsag til, at Novo Nordisk indkasserer et hak i tuden. Bekymringen er kort og godt den, at problemerne hos franske Sanofi også vil smitte af på Novo Nordisks muligheder for at holde fart indtjeningsmaskinen. Fra Sydbank lyder det, at sortsynet i det amerikanske børshus' analyse virker en anelse overgjort.

»Når vi kigger på meldingen fra Sanofi, vil jeg vurdere, at 80 pct. af indholdet knytter sig specifikt til Sanofi som selskab, mens de resterende 20 pct., hvor der bliver henvist til prisudsigter og øget rabatgivning, kan være markedsspecifikt. Sanofi er villig til at give nogle meget store rabatter med sit nye middel Toujeo for at få hurtig adgang til markedet. Meldingen fra Novo Nordisk er jo, at der ikke vil blive givet store rabatter med Tresiba. Novo mener altså, at produktet er så stærkt, at det retfærdiggør en højere prissætning,« siger Søren Løntoft Hansen.

Lars

Hos Nordea mener medicinalanalytiker Michael Novod tilsvarende, at problemerne hos Sanofi ikke kan bredes ud på Novo Nordisks banehalvdel.

»En stor del af det er meget Sanofi-specifikt. Der er mere konkurrence på markedet, men den konkurrence kommer jo også fra Novo Nordisk. Det ser vi med Tresiba og lanceringen af Xultophy i Europa og senere i USA. Sanofi har ikke og får heller ikke nogen væsentlig GLP-1 i den kommende tid,« sagde Michael Novod i forbindelse med Novo Nordisks regnskab i sidste uge.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere