21. november 2009, 08:24

Det er EU, der nu vil indføre et nyt direktiv, der skærper reglerne om de såkaldte cookies, der betyder, at netfirmaer kan holde øje med, hvad vi laver på nettet.

Men der findes allerede nu EU-regler, der giver folk ret til at nægte cookies, og de bliver ikke overholdt, siger lektor på CBS, Søren Sandfeldt Jakobsen.

"Grunden til at vi ikke følger reglerne er, at reglerne ikke virker klare. Og cookies kan være utroligt mange forskellige ting. Og det kan være svært for de forskellige landes myndigheder at administrere," siger han til DR Nyheder.

En cookie er en lille tekstfil, der lægger sig på din computer, når du går ind på bestemte hjemmesider. Man kan inddele cookies i to grupper - nemlig de funktionelle cookies og tredjeparts-cookies.

De funktionelle cookies er i det store hele en fordel for netbrugerne. De betyder, at man ikke behøver at skrive brugernavn og password, hver gang man går på en side, fordi computeren kan huske én.

Cookies fortæller om dine interesser
Tredjeparts-cookies er til gengæld mere omstridte. Det er cookies, der bliver placeret på din computer af andre firmaer, end den hjemmeside du besøger.

Hvis du eksempelvis besøger Politikens hjemmeside kan der i de små annoncer ude i siderne gemme sig nogle cookies, der - uden du ved det - hopper ind i din computer og begynder at indsamle oplysninger om dig, fortæller Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet.

"Det betyder, at flere virksomheder får kendskab til, hvilke interesser du har, hvad du søger på, hvilke køb du foretager. Og det er straks mere omtåleligt, fordi det kan have negative konsekvenser, at firmaerne ved det her omkring dig," siger hun.

Et eksempel på sådan en cookie er, at nogle flyselskabers hjemmesider lægger en cookie ind på din computer der registrerer, hvor mange gange du er inde og søge på, hvad en bestemt billet koster.

Hjemmesiden er så programmeret til at sætte prisen op, hver gang man går ind og søger på billetten. Fordi den stigende interesse tyder på, at man kan få kunden til at betale mere i pris, eller få kunden til at tænke, at man hellere må slå til, før prisen stiger igen. Men hvis man så slår cookien fra, så falder prisen igen til udgangspunktet.

Det nye direktiv fra EU betyder, at forbrugere ikke bare skal have mulighed for at nægte cookies, men decideret skal give samtykke til cookies.

Frygter langsomt net
Men problemet med at lovgive om cookies er, at de findes over det hele. Og hvis vi skal sige ja til hver enkelt cookie, så vil alting blive alt for langsomt," det mener Peter Djurup, der er projektchef i Foreningen af Danske Interaktive Medier.

"Så hvis man skal sige ja tak, hver gang man går ind på et nyt site, så bliver det ikke sjovt at være internetbruger, og så vil brugen af internet falde voldsomt. Så kan vi ligeså godt lukke internettet," siger han til DR Nyheder.

Uden cookies ville vi netbrugere måske også skulle vænne os til at betale for at gå ind hjemmesider. Mange netsider er nemlig drevet af annoncekroner. Og dem kan de få ind, fordi de ved hjælp af cookies kan dokumentere, hvor mange og hvem deres brugere er.

EU's nye direktiv skal først træde i kraft om halvandet år, men Søren Sandfeldt Jakobsen er spændt på, om reglerne kommer til at virke i praksis.

"Nu hvor der er i EU er enighed om at stramme op på reglerne, så synes jeg, at det ville klæde EU selv og medlemsstaterne rigtigt meget, hvis de laver noget vejledende materiale, der kan ledsage den her tekst, så vi kan få klarhed på området," siger han.