Milliardstøtten til de danske medier skal i fremtiden afhænge af indhold frem for medietype, lyder forslag i længe ventet rapport. Det indebærer, at dagbladene skal dokumentere deres værdi og DR søge om licensmidler, som de i dag tager for givet.
2. oktober 2009, 08:18 – opdateret 19. maj 2012, 20:07
Mens mediecheferne bider negle, gør politikerne sig klar til at omfordele de milliarder, der hvert år tilfalder de økonomisk pressede medier i Danmark.
I dag offentliggøres den længe ventede rapport, der skal danne grundlag for beslutninger, med særdeles afgørende betydning for medierne.
Ifølge Berlingske Business oplysninger præsenterer Rambøll Management og medieprofessor Anker Brink Lund tre scenarier, hvoraf det mest vidtgående er et markant opgør med det nuværende kludetæppe af mediestøtte-ordninger. Et opgør, der vil betyde, at dagbladene skal redegøre for deres public service værdi og DR skal søge om licensmidler, som man i dag tager for givet.
Tager politikerne forslaget til sig, betyder det, at medier på tværs af avispapir, internet, radiobølger og TV-signaler fremover skal argumentere for værdien af lige præcis deres indhold for at sikre sig den størst mulige andel af de godt fem milliarder kroner som den samlede danske mediestøtte udgør.
Et offentligt organ skal så uddele en del af mediestøtten på baggrund af deciderede kvalitetskriterier til mediernes indhold.
DR får flest penge
Med årlige licensindtægter på 3,3 mia. kr. sidder DR på mere end 60 pct. af den samlede mediestøtte. Dagbladene, ugeaviser og lignende modtager godt 400 mio. kr. i distributionsstøtte og er desuden fritaget for at betale moms, hvilket svarer til en besparelse på 1,1 mia. kr. I alt støttes de danske medier med 5,4 mia. kr. om året.
Rambøll Management og Anker Brink Lund har bl.a. haft til opgave at lave et platformsneutralt forslag til fremtidens mediestøtte. Det betyder, at man lægger alt støtten inklusiv DRs licens i en pulje og fordeler pengene på ny på baggrund af kriterier, der er uafhængig af platforme. Det indebærer altså også en stillingtagen til det konkrete indhold. Mens dagbladende i dag ikke skal argumentere for deres journalistiske indhold for at modtage distributionsstøtte og momsfritagelse, skal DR leve op til en overordnet public service-kontrakt. Forlaget lægger op til, at medierne fremover løbende skal udarbejde deciderede »varedeklarationer« på deres forskellige indhold. Dermed kan DR ikke uden videre forvente at modtage 3,3 mia. kr. i licensmidler fremover. Ifølge Berlingske Business oplysninger vil rapporten generelt sætte en kritisk lup på DRs aktiviteter.
De to andre scenarier, der bliver præsenteret, er en fremskrivning af konsekvenserne, hvis man fortsætter med den nuværende støtte struktur, samt et mindre vidtgående forslag, der formentlig er tænkt som en overgangsordning. Udvalget er blevet bedt om at kigge på to perioder. Den første går frem til 2014 og den næste fra 2014 til 2018.
Uanset hvilke prognoser, man kigger på, er der ikke noget, der tyder på, at de nedadgående kurver for dagbladene og ugebladenes oplag og annonceindtægter vil vende opad igen i den nærmeste fremtid, og i takt med, at disse indtægter falder, stiger mediestøttens betydning for deres økonomi. Det kan med andre ord få katastrofale følger for medier, der ender med mindre støtte som konsekvens af omfordelingen.
Politikerne mødes i begyndelsen af det nye år for at blive enige om et medieforlig for de næste fire år. Her vil mediestøtten blive et nøglepunkt. I Kulturministeriet ønskede man i går ikke at kommentere medie-rapporten. Man meddeler til gengæld, at kulturminister Carina Christensen (K) har meldt afbud til dagens konference i dag på grund af IOC-kongressen i København.
