Del : SMS
Berlingske Business

Udenlandsk brandingekspert: »I risikerer at gøre uoprettelig skade«

28BUSSatiretegninger-174751.jpg
Den danske behandling af flygtninge kalder på vrede satiretegninger i de engelske aviser The Guardian og The Independent. Foto: Asger Ladefoged/Bax Lindhardt

Internationale mediers intense fokus på strenge flygtningelove i Danmark kan i sidste ende ødelægge Danmarks brand, mener en international ekspert på området.

Artiklen fortsætter under annoncen

José Filipe Torres forbinder Danmark med cykler, vindenergi, gastronomi i verdensklasse og enkelt design.

Han forbinder os også med Muhammed-tegninger, konstant fremgang til Dansk Folkeparti og senest strenge asyllove.

De sidste er problematiske, fordi de tegner et mønster. Det vender vi tilbage til.

José Torres er en spansk brandingekspert, der med sin virksomhed Bloom Consulting har markeret sig blandt verdens førende i international branding, og som har hjulpet regeringer og turistorganisationer verden over med at pudse imaget af.

Det er ikke nogen nem øvelse, for et land, en virksomhed eller bys brand opstår over tid. Det tager tid at bygge op, ligesom det tager tid at bryde ned.

»Medmindre der sker et eller helt vanvittigt,« siger José Torres.

I løbet af de seneste dage er Danmark blevet genstand for internationale mediers opmærksomhed.

Tirsdag kunne statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) se sig portrætteret som nazist i The Guardian.

I en anden avis, Independent, havde Den Lille Havfrue fået favnen fuld af guldsmykker, og i det hele taget har omverdenen ikke skånet Danmark for kritik med vedtagelsen af L87, lovforslaget, der tillader danske betjente at konfiskere kontante beløb og værdigenstande fra asylansøgere, der skal dække udgifter til deres underhold her i landet.

28BUSRB-PLUS-EU-er-som-Tita.jpg

Dækningen i udlandet har været kritisk og omfattende, men i sig selv udgør historien ikke en trussel mod Danmarks brand, fastslår José Filipe Torres.

»Danmark har et stærkt brand, og det vil den her historie ikke ændre på. Et lands brand opstår over meget lang tid og tager meget lang tid at bryde ned,« siger han.

Alligevel aner han en fare ved de skriverier, der aktuelt er i udlandet om Danmark. For nok har internationale aviser og medier skrevet meget om Noma, cykelstier og havvindmøller, men udlandet har også bragt historier, der ifølge José Torres samlet fremstiller Danmark som »ekstremt konservativt« eller måske endda ligefrem »antimuslimsk«.

»Problemet opstår, så snart der er et mønster i historierne fra Danmark. Med Muhammed-tegningerne, Dansk Folkepartis fremgang ved alle valg og nu de seneste asyllove tegner der sig et mønster, og det bliver i sidste ende til folks opfattelse af landet,« siger den spanske ekspert.

Han slår fast, at det efter hans overbevisning ikke er den opfattelse af Danmark, der er fremherskende nu. Af samme grund forudser han heller ikke noget større fald i hverken turisme, eksport eller investeringer som følge af den negative dækning.

»Men opfattelsen af Danmark kan langsomt være ved at forandre sig,« siger José Torres og tilføjer, at de digitale mediers fremkomst kan forstærke det negative billede .

»For artiklerne bliver hængende. De forsvinder aldrig. Hver gang folk googler Danmark i udlandet, vil de her artikler poppe op,« siger han.

Ungarn er et andet eksempel på et land, der ifølge José Torres aktuelt er udfordret på sit rygte og renommé i udlandet på grund af en striks og konsekvent tilgang til flygtninge.

Fælles for begge lande er, at debatten i sidste ende knytter sig til menneskerettigheder, og det er et ømtåleligt område, siger direktøren.

»Det er det mest sensitive område, der knytter sig til folks opfattelse af et lands brand, og det der betyder allermest.«

EU-debat om dansk smykkelov endte i kaos EUROPE-DENMARK/POLITICS

Lars Løkke Rasmussen har kaldt L87 for danmarkshistoriens »mest misforståede lovforslag«. Og selv om den danske regering ihærdigt har forsøgt at forklare, at danskere på kontanthjælp ligeledes må afgive værdier for at få udbetalt deres ydelser, så synes den nuance druknet i den internationale debat. Og det er vilkårene, siger José Torres.

»Der er ikke plads til den slags nuancer. Jeg ved godt, at det ikke er så sort og hvidt, som det bliver fremstillet, men det er langtfra alle, den besked når. Derfor er det ekstremt vigtigt, hvordan man kommunikerer den her slags til medierne. Man skal være meget forsigtig,« siger José Torres.

Han anbefaler overordnet de danske politikere om at »passe på« Danmarks brand og forsøge at kommunikere politikken klarere.

»Der skal 20 gode historier til at gøre det op for én dårlig. Og det er langt sværere at bygge et godt brand op, end det er at bryde det ned« siger ­José Torres.

22BUSlaila2-144244.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere