Svært at begrænse reklame på nettet

Forbrugerrådet vil have retningslinjer for skjulte reklamer på nettet. Børn og unge skal informeres om de nye medier, mener rådet.

På Facebook kan man læse om alkoholcideren Somersby fortræffeligheder - men det er ikke den eneste drik med alkohol, der roses. Ritzau har været inde og se på, hvilke fansites, der er på Facebook. Og der er utallige, der priser både alkohol og tobak.

Det får jurist i Forbrugerrådet Anette Høyrup til at opfordre Forbrugerombudsmanden og Forbrugerstyrelsen til at se på, hvad man kan gøre ved det faktum, at børn og unge kan påvirkes via de mange forskellige sider på nettet.

- Derfor er det vigtigt, at Forbrugerstyrelsen som myndighed går ud og sikrer nogen information til børn og unge i forhold til, hvad er det egentlig på de her medier, siger juristen.

I den konkrete sag afviser Carlsberg, at de har haft en finger med i spillet i forbindelse med fansitet for Somersby. Carlsberg er dog allerede blevet anmeldt af foreningen Alkoholpolitisk Landsråd til Alkoholreklamenævnet.

/ritzau/

 



Markedet lige nu