Del : SMS

SuperBrugsen satser på video

Superbrugsen
SuperBrugsen har taget endnu et digitalt skridt og lanceret et stort madvideo-univers i samarbejde med syv bloggere i Danmark. Partnere på opgaven har været Buzzanova, Made Studio, Google og OMD. Foto:

SuperBrugsen har taget endnu et digitalt skridt og lanceret et stort madvideo-univers i samarbejde med syv bloggere i Danmark. Partnere på opgaven har været Buzzanova, Made Studio, Google og OMD.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Markedsføring.dk

SuperBrugsen har netop lanceret starten på et markant anderledes madvideo-univers, der, hvis alt går som planlagt, skal vokse sig til Danmarks største.

Omdrejningspunktet er mad med personlighed, og indholdet, som i første omgang er personlige film om mad, leveres som noget nyt af en række af de mest populære mad- og livsstilsbloggere fra den danske blogscene.

SuperBrugsen spiller med sine 230 butikker allerede en stor rolle i danskernes hverdag, når det handler om dagligvarer. Alligevel mener Martin Dalsgaard Andersen fra SuperBrugsen, at der er et uudnyttet potentiale for at skabe et digitalt madunivers fyldt med inspiration og ikke mindst personlighed.

»Vi møder vores kunder i butikken og forsøger hver dag at skabe den bedste oplevelse og levere de bedste dagligvarer. Dette er et forsøg på at levere den bedste inspiration på en mere personlig og fremtidssikret digital måde, og samtidig skabe en kanal, hvor vi kan etablere en ny form for dialog med vores kunder om mad.«

»Og på sigt også få deres personlige bidrag. Derfor konceptet og navnet ”Mig og min mad”,« siger Martin Dalsgaard Andersen, der er marketingchef i SuperBrugsen.

80 til screening, 25 castet og 7 udvalgt

Det nye madunivers og strategien bag er skabt i et samarbejde mellem flere aktører, herunder to bureauer, nemlig blogger og content-bureauet, buzzanova og digitalbureauet, Made Studio.

Derudover er også Google og OMD med til at virkeliggøre visionen. Buzzanova har stået for produktion af alt content og castede bloggere i deres netværk, der passede til opgaven.

»Det giver mening at bruge mad-bloggere til at lancere platformen, eftersom de i forvejen er en slags stjerne tv-kokke – bare uden et TV-program. Det kan vi nu give dem,« siger direktør i Buzzanova, Karim Stoumann.

Hvordan har I fundet bloggerne?

»Vi har haft 80 bloggere til screening, castet 25 og til sidst udvalgt 7 mad-bloggere til opgaven i første omgang. De udvalgte blogs har en reach, der er til at tage og føle på, og det kan SuperBrugsen selvfølgelig få gavn af.«

»Omvendt kan SuperBrugsen med dette koncept skabe en ramme som bloggerne kan udfylde på deres helt egen personlige måde,« fortsætter Karim Stoumann.

»Med video content følger vi med trenden og forsøger på at levere den bedste inspiration på en mere personlig og fremtidssikret måde, det kan video gøre bedre end noget andet medie på en ærlig og troværdig måde. Bloggerne kan ikke gemme sig bag blyanten længere, men kommer her med deres bud på en madvideo.«

Målet er over 100 film

I første omgang bliver platformen lanceret med mere end 25 unikke film, og der er allerede flere film på vej. Planen er, at der allerede til sommer er mere end 100 personlige film til rådighed for seerne.

»Et projekt som dette er meningsløst at gå ind i halvt. Når vi lancerer nu, er det fordi, vi er bevidste om, at vi skal udvikle os i takt med den feedback, vi får. Vi har lavet en solid mængde film med en bred appel for at skabe grundlag for at lære så meget som muligt om danskernes behov og præferencer når det kommer til inspiration og content.«

»Vi har forsøgt at gå til opgaven på en ny måde og har villet lave nogle film med personlighed, så nu glæder vi os til at se hvordan det hele bliver modtaget,« tilføjer Martin Dalsgaard Andersen.

Filmene skal leve på YouTube og igennem SuperBrugsens egne kanaler. Desuden er der skabt en platform migogminmad.dk, hvor filmene og opskrifter kan findes.

Platformen og konceptet til ”Mig og Min Mad” er udtænkt og designet af det unge digitalbureau ved navn Made Studio.

»Vi har forsøgt at skabe et rum, hvor der er mulighed for at dykke ned i opskrifterne, og hvor der på sigt er plads til at udvide kontakten med målgruppen – f.eks. i form af brugergeneret indhold og brugerinddragelse,« siger Peter Bundgaard, en af stifterne af Made Studio.

»En del af strategien bag kampagnen har været at gøre den til mere end bare en kampagne, men til en investering i noget, der har en længerevarende værdi for målgruppen. Planen er, at platformen skal udvikle sig i takt med filmene, og at danskerne skal kunne få en endnu bedre oplevelse samt en aflastning i hverdagen.«

Har samarbejdet med Jamie Olivers FoodTube

Mig og Min Mad kommer til at fylde godt i både medielandskabet og i budgetterne, og derfor er hele den digitale mediestrategi bag maduniverset koordineret i tæt samarbejde med mediebureauet OMD.

»Det er et fantastisk spændende projekt SuperBrugsen har søsat og det er en fornøjelse at få lov til at være med til at sikre, at ”Mig og Min Mad” bliver Danmarks største digitale madunivers. Det er den type projekter som vi altid drømmer om og hvor vi får mulighed for, at aktivere hele den digitale værktøjskasse,« siger Annette Bramsen, kontaktdirektør hos OMD.

SuperBrugsen er desuden preferred partner hos Google, og ”Mig og Min Mad” bliver spydspids i en ambitiøs mediestrategi, der får sit primære udspring i YouTube.

»Med bloggerne ombord og Google som partner sikrer vi den bedst mulige rækkevidde for ”Mig og Min Mad”. Vi har også skabt et samarbejde med folkene bag Jamie Olivers FoodTube for at lære, hvordan vi håndterer en så massiv kanal, som vi står overfor at skabe. Hvis alt går den rigtige vej, bliver Mig og Min Mad den største YouTube kanal i Danmark,« slutter Martin Dalsgaard Andersen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere