Del : SMS
Berlingske Business

Spies gør noget ved fødselsraten

06bus_DoItForMom_A2 (1).jpg

Rejseselskabet Spies er i luften med en pikant kampagne, hvori det lave danske fødselstal problematiseres. De foregående er rejst verden rundt viralt, og det samme gør denne. Kampagnen har også fået fødselsraten på dagsordenen herhjemme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Salig Simon Spies ville helt sikkert juble over den omtale, der er blevet rejseselskabet Spies til del i kølvandet på en række »frække« reklamevideoer, som har vakt opsigt såvel nationalt som internationalt de seneste år.

Det hele begyndte i 2013, da Spies første gang satsede på en reklamevideo, der udelukkende skulle spredes på nettet og ved hjælp af en massiv PR-indsats.

USA CINEMA

Den hed »Solar Charging Dummies«, og i hovedrollerne fandt man to solopladelige dukker, Søren og Ulrik, der blev sendt henholdsvis en uge til Gran Canaria og en uge til Solrød. Da de vendte hjem, blev deres energiniveauer testet på forskellig vis – bl.a. i sengen – og Søren vandt naturligvis stort.

Det var på det tidspunkt en meget utraditionel kampagne – ikke mindst på grund af sammensætningen af medier og kanaler – og den fik masser af omtale. Samtidig gav den rejsekoncernen flere nye PR-tangenter at spille på end det ville have været tilfældet ved en traditionel massekommunikationskampagne for rejser.

Så året efter var Spies på banen igen. Denne gang med den endnu mere pikante kampagne »Do it for Denmark«.

Her handlede det ikke blot om at øge energiniveauet. Spies tog også fat i et samfundsrelevant problem, nemlig den faldende danske fødselsrate. Løsningen var, som det lød i reklamevideoen, at tage på en romantisk storbyferie med Spies og »gøre det« for Danmark.

Indsatsen udmøntede sig i flere end 60 klip i danske medier, og kampagnen blev omtalt i nogle af verdens største medier, hvilket resulterede i over 300 omtaler verden over. Kampagnefilmen blev også lidt af et hit på nettet takket være de sociale medier, og den er i skrivende stund blevet vist 8,7 millioner gange på YouTube.

05TILZigler.jpg

Gør det for mor

I sidste uge gik Spies så i luften med endnu en satsning i kampagne-serien. Denne gang er omdrejningspunktet, at det danske fødselstal skal øges i en alliance med »gammelskruk-mødre«, altså alle dem, der går rundt derude og drømmer om at skrive »bedstemor« på visitkortet.

Titlen er derfor »Do it for Mom« og tager udgangspunkt i en indsigt hentet fra en undersøgelse foretaget af analysehuset Epinions Danmarkspanel, hvor knap hver tredje unge i den fødedygtige alder mellem 26 og 32 år, som er i et parforhold eller gift, har sagt, at deres forældre har givet udtryk for, at de gerne vil have børnebørn.

Derfor er der også et element i kampagnen, der giver »forældrekøb« en helt ny betydning. Det er normalt forbeholdt boligbranchen, men i denne kampagne giver Spies et tilskud til de skrukke forældre, der gerne ser, at deres afkom får gjort noget ved sagen.

»Ja, vi har ladet os inspirere af en anden branche, og vi er sikre på, at vi ved at aktivere denne del af befolkningen nok skal få solgt flere aktivferier,« siger Eva Lundgren, head of branding og marketing i Spies.

Hos reklamebureauet bag såvel den nye satsning som de foregående, Robert/Boisen & Like-minded, har der ifølge client service director Søren Christensen været tale om lidt af en rejse i Spies-kommunikationen, siden det første skud med »Solar Charging Dummies«.

»Vi har selvfølgelig tænkt os rigtigt godt om. Vi overvejede, om vi endnu en gang skulle gå helt nye veje, som vi gjorde fra »Solar Charging Dummies« til »Do it for Denmark«. Vi vurderede, at det gav god mening at forsøge at reaktivere alle dem, der viste interesse for »Do it for Denmark«, siger han.

Se kampagnefilmen: Do it for mom

05BUSSølbeck#2.jpg

Et skoleeksempel

Det var nok en klog beslutning. I skrivende stund har internationale medier som Huffington Post, Daily Mail, Bild og Washington Post omtalt »Do it for Mom«. Kampagnefilmen er set 3,9 millioner gange på YouTube, mens Spies’ Facebook-opslag om den nye film samlet har medført langt over 133.000 likes, delinger og kommentarer.

Ud over den store interesse internationalt har »Do it for Mom« og forgængerne også formået at inspirere herhjemme. DR går eksempelvis på lørdag i luften med en stor satsning i primetime, »Knald for Danmark«, hvor værterne Mads Steffensen og Ulla Essendrop vil forsøge at kaste lys over, hvorfor vi får så få børn her i landet, og hvad man kan gøre for at skabe mere travlhed på fødegangene.

17BUSMartin-Lavlund.jpg

Også Københavns Kommune og to ministerier er i luften med kampagner, der adresserer fuldstændig samme problemstilling som Spies’ kampagner.

Hos Radius Kommunikation, der står for PR-delen i såvel »Do it for Mom« som de foregående kampagner, er account director Mads Bech Larsen ikke i tvivl om, hvorfor Spies-kampagnen når så bredt ud.

»Do it for Mom« er et skoleeksempel på en integreret kampagne, hvor det er samspillet mellem de enkelte discipliner, der skaber resultaterne. Kampagnefilmen formåede at trænge gennem mediemuren på en tætpakket nyhedsdag med både ministerskift og finanslov (onsdag i sidste uge, red.). Nøglen til succesen er det stærke kreative koncept, der både er ekstremt underholdende lavet, og som rummer faktuel viden om en problemstilling, der er relevant for mange mennesker. Samtidig er kampagnen afvæbnende – den tager ikke sig selv for højtideligt. Det gør, at folk har lyst til at dele den,« siger Mads Bech Larsen.

B&O

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere