Del : SMS
Berlingske Business

Saxo-stifter sender penge efter startup-medie

11BUSTil-BM-MS---Saxo-Bank-.jpg
Saxo Banks Lars Seier Christensen skyder penge i Newsio og melder samtidig ud, at han i fremtiden gerne vil medfiniansiere andre iværksætterprojekter. Foto: Søren Bidstrup

Lars Seier Christensen har investeret et ukendt beløb i startupmediet Newsio, som organiserer og personaliserer nyhedshistorier fra lokale, internationale og nationale medier på en social platform.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han afviser de fleste henvendelser fra iværksættere, men en besked på Facebook fra stifterne af Newsio vakte alligevel Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensens interesse. En kop kaffe og nogle samtaler senere havde iværksætterne overbevist milliardæren. Lars Seier Christensen var klar til at investere i Newsio.

»Jeg er selv meget interesseret i nyheder generelt. Jeg syntes, beskrivelsen af produktet og udviklingen i et meget tidligt stadie opfylder nogle behov, jeg kan genkende fra mig selv. Hvis det gælder for mig, gælder det nok også for andre mennesker, der har et lignende forbrugsmønster af nyheder,« fortæller Lars Seier Christensen.

Fødselsdage

Hvor stor en investering, der er tale om, vil Lars Seier Christensen ikke ud med, men han afslører, at han med sin investering har sat sig på 20 procent af Newsio.

»Det er ikke en stor investering i mit perspektiv. Det er et selskab, der er i et tidligt stadie, og vi tager i fællesskab en chance på, at det kan fungere. Så må man formode, at der skal flere penge til på et senere stadie,« siger Lars Seier Christensen.

Gennem nåleøjet

På den anden side af bordet sidder to iværksættere og stiftere af Newsio i form af Thomas Heltborg Juul og Sillas Poulsen. Deres perspektiv er selvsagt et andet end deres nye investor.

»For os er det en væsentlig investering, der gør, at vi kan realisere mange af de ting, vi gerne vil. Vi kan ikke nå i mål, men vi kan komme i luften,« siger Thomas Heltborg Juul og tilføjer: »At komme igennem nåleøjet til sådan en som Lars er sværere end at finde pengene. Med den portefølje, han har i forvejen, er vi meget beærede over at være en del af det setup.«

Social medieplatform

Newsio er netop lanceret i Danmark som en social medieplatform, der hjælper brugerne med at organisere og personalisere nyhedshistorier fra både lokale, nationale og internationale medier. Planen er at udbrede konceptet internationalt i de kommende måneder, og netop stifternes ambition om international ekspansion var noget af det, der tiltrak Lars Seier Christensen.

»Jeg kan godt lide skalérbare forretninger,« siger han og henviser til Saxo Bank og smykkevirksomheden Endless, som han også har investeret i, som eksempler på skalérbare koncepter.

27BUSblaafalk.jpg

Netop skalérbarhed og kritisk masse er noget af det, der også er i fokus hos stifterne. Ifølge Thomas Heltborg Juul og Sillas Poulsen er forretningsmodellen bag Newsio baseret på Google-tankegangen, hvor produktet er gratis til at begynde med. Tanken er på sigt at samarbejde med traditionelle medier om mikrobetaling på artikler, der er beskyttet af password.

»På et tidspunkt er der nogle, der knækker koden med micropayments, og det ser vi selvfølgelig også muligheder i,« siger Thomas Heltborg Juul.

Flere penge til iværksættere

Netop mikrobetaling har naturligvis også en bankdirektørs interesse. Men Lars Seier Christensen og Saxo Bank har ikke – endnu – en løsning i ærmet. Til gengæld antyder han, at der på sigt vil strømme flere penge fra hans konto til iværksættere.

»Jeg synes, iværksætteri er interessant, og jeg kunne godt tænke mig en dag at være mere systematisk i min tilgang til det her og måske hjælpe nogle iværksættermiljøer i gang,« siger Lars Seier Christensen.

af

Særligt i det tidligere stadie af virksomhedens udvikling ser Lars Seier Christensen muligheder for at gå ind i projekter og være med til at præge udviklingen og definere konceptet.

»Det at blive præsenteret for virksomheder på et meget tidligt stadie er ret interessant, for der kan være ting, man kan bidrage med der,« siger han og nævner, ud over kapital, netværk og idéer.

pix-saxobank

»Jeg synes, det er et fascinerende miljø. Der er meget at vælge imellem, og hvis man skal være systematisk succesfuld, skal man nok også have en systematisk proces. Det har jeg ikke fået gjort, fordi jeg har så meget på tallerkenen med mit job i banken,« siger han.

Se, hvad Lars Seier Christensen har investeret i, her: http://newsio.com

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere