Den franske avisklassisker Le Monde er blevet reddet på stregen. Tre rigmænd har sikret avisens fortsatte overlevelse.
29. juni 2010, 10:21
Siden den første udgivelse i december 1944 har Le Monde været kendt som Frankrigs avis nummer et. Men nu står den traditionsrige udgivelse over for nye tider.
Læs også: Ledelse udvandrer fra Le Monde
Le Monde har i længere tid balanceret på konkursens rand men sent mandag aften godkendte bestyrelsen og medarbejderne et overtagelsestilbud fra tre franske rigmænd, der kan sikre udgivelsens overlevelse.
Læs også: Le Monde under anklage for fusk
Pierre Bergé, kunstsamler men mere kendt som medstifter af modehuset Yves Saint Laurent og livslang partner med samme, bankmanden Matthie Pigasse og internetmagnaten Xavier Niel udgør den nye ejerkreds.
100 mio. euro
Aftalen er ikke endeligt på plads, da avisen og trekløveret endnu forhandler om de finansielle forhold, men man er da så langt i processen, at de tre rigmænd allerede nu har lovet journalisterne redaktionel frihed.
Det ventes at de tre magnater tilsammen vil skyde 100 millioner euro i avisen, der dermed kan komme ud af sin gæld, skriver The Guardian.
Præsidenten blandede sig
Redningsaktionen af Le Monde har trukket overskrifter i hjemlandet efter at præsident Sarkozy i sidste uge angiveligt blandede sig i forhandlingerne, ved at udtrykke sin støtte til et rivaliserende købstilbud fra et konsortium, der blandt andet bestod af France Telekom og den spanske avis El Pais.
Det vakte dog vrede fra avisens journalister der fredag stemte for tilbuddet fra det rige trekløver og det fik det rivaliserende konsortium til at trække deres bud tilbage.
De tre franske rigmænd har allerede udtrykt planer om at Le Monde skal investere kraftigt i en virtuel fremtid, hvor avisens web og printudgave skal integreres i langt højere grad.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten