Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Prisfald på Super Bowl-spots

For anden gang i Super Bowl-finalens historie dykker priserne på reklamespots til begivenheden.

Den amerikanske Super Bowl-finale er ikke bare en af de mest hypede sportsbegivenheder i Guds eget land – og andre steder. Den anses også for at være et af de fornemste udstillingsvinduer i verden for reklamefilm.

TNS Media Intelligence har gravet i data-arkiverne over de seneste 20 års Super Bowl-annoncering, og kan fortælle, at tv-stationerne siden 1990 har hentet over 11 milliarder kroner ind på i annoncekroner fra i alt 210 forskellige annoncører, så det er ikke småpenge, der forhandles om.

Alligevel ser det ud til, at priserne i år falder en smule i forhold til sidste års cirka 15 millioner kroner – men Meeeeeen – 30 sekunder koster dog stadig omkring 12-13 millioner kroner.

Og det er første gang siden 1996, at det sker.

Samtidig bliver 2010-finalen, som løber af stablen den 7. februar i Miami, den første finale i 23 år, hvor PepsiCo ikke kører reklamefilm for læskedrikken Pepsi-Cola.

Selskabet PepsiCo har ellers gennem de seneste 20 år lagt ikke mindre end 1,3 milliarder reklamekroner i Super Bowl-finalerne, hvilket gør virksomheden til den næststørste Super Bowl-annoncør nogensinde, lige efter bryggerigiganten Anheuser-Busch, som i samme periode har spenderet knap 1,6 milliarder kroner.

PepsiCo er dog ikke helt fraværende ved finalen til februar, da man fortsat vil bringe reklamefilm for Frito-Lay-produkterne, herunder især Doritos.

Det var i øvrigt en Doritos-reklame – kreeret af to amatør-producenter - som af USA Today’s årlige Super Bowl Admeter blev kåret som den bedste Super Bowl-reklame i 2009.

Anheuser-Busch har endnu ikke oplyst, om man agter at være med i Super Bowl-reklameblokken i år, men den hidtil tredjestørste annoncør General Motors har til gengæld meldt pas.

I det hele taget glimrer de amerikanske bil-producenter ved deres fravær i år, men til gengæld kommer Audi, Honda, Hyundai og Kia Motors på banen. Audi for tredje år i træk - efter en periode på 20 års fravær.

Super Bowl-finalen trak sidste år ifølge 98,7 millioner tv-seere.

Se hele rapporten fra TNS Media Intelligence her.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu