Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nyt magasin til unge med iværksætterdrømme

Det er resultatet efter Martin Thorborgs iværksætterforum Amino. Det gratis magasin skal være sagligt og underholdende til unge, der vil starte sit eget.

De tre unge iværksættere, der mødte hinanden på Martin Thorborgs iværksætterforum Amino, vil inspirere og hjælpe andre unge, der som dem selv har modet til at udleve iværksætterdrømmen.

På to måneder er iværksættermagasin Young Inc. – der henvender sig til unge iværksætterspirer - stablet på benene, og første nummer rammer gaden den 1. maj.

”Vores ønske er, med en saglig og underholdende vinkel, at levere historier fra den danske iværksætterkultur, og at give gode råd, som unge kan bruge på deres uddannelse, job eller ved opstart af eget firma,” siger 20-årige Nikolaj Astrup Madsen, der har været initiativtager til projektet.

Sammen med Mads Løntoft og Charlotte Fur Poulsen, på henholdsvist 19 og 25 år, har han skabt Young Inc, der er et gratis iværksættermagasin for unge mellem 15-20 år.

Magasinet indeholder artikler om store, små og alternative iværksættere, samt råd og værktøjer fra eksperter. Og det vil være tilgængeligt på relevante ungdomsuddannelser og i nogle af Bog & Idés butikker.

Magasinet kan også læses på younginc.dk.

Personlig erfaring

De tre iværksættere bag magasinet har alle personlig erfaring med at starte virksomhed. Mads Løntoft driver en konsulentvirksomhed, der løser opgaver for iværksættere og små virksomheder, mens Charlotte Fur Poulsen arbejder som freelance grafiker.

Nikolaj startede karrieren med sit eget mobildiskotek, men fattede interesse for markedsføring, som han siden gjorde mere ud af. De tre mødte hinanden på Amino, et iværksætterdebatforum på Internettet, hvor Nikolaj Astrup Madsen fremlagde sin idé.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu