Ikke alle danskere får glæde af de fire nye, gratis TV-kanaler, som får premiere 1. november.
22. oktober 2009, 11:06 – opdateret 19. maj 2012, 22:50
Landets største kabel-TV-selskab, det TDC-ejede YouSee, har besluttet, at kun kultur- og historiekanalen DR K samt børnekanalen DR-Ramasjang vil blive sendt ud i »gammeldags«, analog form og dermed kan ses af absolut alle slags fjernsyn i husstanden.
Den nye Folketingskanal og DR HD, som sender TV i højdefinitionskvalitet, kan sammen med DR Update, som nu bliver en egentlig TV-kanal, kun ses, hvis man har udstyret i orden – altså enten har en MPEG-4-omformer indbygget i fjernsynet og optageren eller har en løs MPEG-4-omformerboks sat på.
Det næststørste kabel-TV-selskab, Telia Stofa, vil tilbyde antenneforeningerne DR K og DR-Ramasjang som analogt signal, men foreningerne afgør selv, om de ønsker at betale for muligheden.
YouSee, som har omkring 1,1 million kunder, har ikke præcise tal på, hvor mange der ser analogt TV i dag men anslår tallet til at være under 200.000 apparater. Hos Telia Stofa sker langt størstedelen af TV-kikningen analogt. Af de 600.000 husstande har omkring 35.000 en digital boks.
Sådan ruster TV-stationerne sig til konkurrencen
- DR: Tre nye kanaler
- DR Ramasjang er DRs nye børneunivers og retter sig mod de tre-ti-årige med størst fokus på de ældste børn. Kombination af leg og læring. Vægt på de danske egenproduktioner. Både nye - som et dagligt program. der sendes direkte fra Aalborg børnebibliotek - og klassiske fra DRs arkiv - som "Bamse og Kylling", "Kaj og Andrea", "Nana" - samt indkøb af eksempelvis filmatiseringer af Astrid Lindgrens børneunivers og nye som "iCarly", "Ni Hao" og "Leon" med flere.
- DR HD sender udelukkende i HD-billedkvalitet, som giver de absolut skarpeste billeder. Vil sende film med høj visuel merværdi samt fascinationsprogrammer om rejser, natur, videnskab etcetera. Desuden sender kanalen DRs søndagsdrama i HD samtidig med, at det bliver vist på DR1.
- DR K bliver en historie- og kulturkanal. Vil blandt andet sende forfattersamtaler med Klaus Rothstein, kunstnerportrætter af Smagsdommernes vært Adrian Hughes og "Tæt på billledkunstnen" med kunstkritikeren Michael Jeppesen. Desuden skal DRs orkestre, ensambler og kor levere stof til kanalen ligesom, der vil blive vist internationale koncerter, operaer og lignende.
- DR K vil også vise mere smalle film - alt fra Pedro Almodovar til det bedste fra Bollywood. Historiske dokumentarer, både nye og gamle, kommer også på programmet.
- Har i efteråret lanceret en række egenproduktioner for at tiltrække seere og forny TV2s image. For eksempel dramaserien "Lærkevej", comedyunderholdningsprogrammet "Live fra Bremen" og hverdagsdokumentar-serien "Danmark ifølge Bubber".
- Ingen nye kanaler.
- I løbet af 2010 har TV3 planer om at lancere en ny kanal. Den skal vise dansk og international fodbold, film og serier i HD-kvalitet.
- TV3 satser på dansk drama. Dramaserien "Lulu og Leon" bliver sendt netop nu for at trække opmærksomhed til TV3.
- På SBS TVs Kanal 4, Kanel 5 og 6'eren markerer man sig med 17 danske produktioner med markante profiler. For eksempel Motormagasinet "Gear og Lir" med Jason Watt og Mads Christensen, Omar Marzouks satiriske sitcom "Cellen" og kriminalmagasinet "KRIMI5".
TV2: Danske egenproduktioner
TV3: Dansk drama og ny HD-kanal
SBS TV: Danske programmer med markante profiler






























































