Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ny TV-kanal: Sådan dyrker du hash

Ny amerikansk TV-kanal giver tips og tricks til, hvordan du spiser, dyrker og medicinerer dig selv med marihuana.

I Californien har et nyt TV-program således fået lovgiverne til at spærre øjnene op.

Programmet hedder Cannabis Planet og viser opskrifter med marihuana, tips til dyrkning og gode råd om medicinsk brug. Endnu har myndighederne ikke skredet ind over for programmet, der ikke direkte viser rygning af pot, men hvor visse af studieværterne er kendt for deres forbrug, så at sige mellem optagelserne.

Cannabis Planet har foreløbig kørt to måneder på en lille TV-station efter at være blevet afvist af flere andre.

Bedre end alkohol
Bogen, "Marijuana is Safer: So Why Are We Driving People to Drink?", har for alvor pustet til den medvind som det naturlige stof har samlet sammen til gennem flere år.

Det mere positive syn på marihuana er en direkte følge af, at man hvert år på landsplan sigter omkring 850.000 personer efter de forskellige marihuana-love.

Hovedbudskabet i bogen er, at hvis man absolut skal bruge et rusmiddel, ja så er marihuana ud fra et medicinsk synspunkt lang bedre end at drikke hjernen ud, med alt hvad det typisk medfører af aggressiv adfærd og langvarige skader på organer.

Den medicinske brug af marihuana er veldokumenteret og virkningen er blandt andet øget appetit og smertelindring. Det har betydet, at 13 amerikanske stater efterhånden tillader brug af medicinsk marihuana. Ifølge amerikanske medier er der yderligere 15 stater, der er langt i arbejdet med at tillade medicinsk brug af marihuana. Den største udfordring er tilsyneladende rent praktisk at administrere salg af medicinsk marihuana på lokalt plan, samtidig med at stoffet stadig er ulovligt på føderalt plan.

 




Markedet lige nu