Del : SMS
Berlingske Business

Nike smider filippinsk bokselegende på porten

nike logo
Amerikanske Nike, der er verdens største producent af sportsudstyr, oplyser onsdag, at det har annulleret sin kontrakt med den 37-årige Pacquiao. Arkivfoto. Foto:

Manny Pacquiaos udtalelser om, at homoseksuelle er »værre end dyr« er »afskyelige«, lyder det fra Nike.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nike har droppet sin støtte til den mangedobbelte verdensmester i boksning Manny Pacquiao efter hans opsigtsvækkende udtalelser om sit syn på homoseksuelle.

-De er værre end dyr, sagde den filippinske sportslegende mandag i et 30 sekunders interview med en lokal tv-station, der spurgte ind til Pacquiaos syn på ægteskab mellem personer af samme køn.

NIKE-RESULTS/

Amerikanske Nike, der er verdens største producent af sportsudstyr, oplyser onsdag, at det har annulleret sin kontrakt med den 37-årige Pacquiao, der på baggrund af sine bedrifter i bokseringen har opnået så stor popularitet sit hjemland, at han er valgt ind i Repræsentanternes Hus, Kongressens ene kammer.

- Vi finder Manny Pacquiaos kommentarer afskyelige, udtaler en talsmand for Nike i en mail ifølge nyhedsbureauet Reuters og tilføjer, at selskabet ikke længere har nogen forbindelse til bokseren.

I interviewet smed Pacquiao fløjlshandskerne, da han skulle forklare sin afstandtagen fra homoseksualitet.

- Det er bare sund fornuft. Ser du nogen dyr af samme køn parre sig? Så selv dyrene er bedre. Hvis mænd er sammen med mænd og kvinder er sammen med kvinder, så er de værre end dyr, sagde han.

Basket

Manny Pacquiao udtalte sig i debatten om homoægteskaber, fordi han i maj stiller op til valget til Kongressens andet kammer, Senatet.

Nikes beslutning om at rive kontrakten med bokseren itu kommer dagen efter, at der på internettet var startet en underskriftsindsamling, der opfordrede selskabet til at indstille samarbejdet med Pacquiao.

Tirsdag undskyldte han sine udtalelser.

- Jeg er ked af at have såret folk ved at sammenligne homoseksuelle med dyr. Tilgiv mig venligst, lyder det fra Pacquiao i en video, som er offentliggjort på hans Twitter-konto.

Han siger desuden, at han fortsat er modstander af ægteskaber mellem personer af samme køn, som ikke er tilladt i Filippinerne.

Manny Pacquiao anses vidt og bredt for en af sin generations største boksere med VM-titler på tværs af otte vægtklasser.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Afkastene i Sampensions markedsrenteprodukt 3 i 1 Livspension har været ganske pæne og landede i 2016 på 8,4 % for en 45-årig kunde med moderat risiko. Dermed placerer Sampension sig foran mange konkurrenter på årets afkast.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen