Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

MetroXpress-ejer: Vi holder ikke udsalg

Den pressede økonomi i MetroXpress frister ikke medejeren A-Pressen til at sælge ud af sin aktiepost, forsikrer adm. direktør Bjarne Salomonsen, der er overrasket over interessen fra Nyhedsaavisens ejer, Morten Lund.

”Vi holder ikke udsalg. Vores værdisætning af MetroXpress har ikke ændret sig, fordi der i øjeblikket er uro på annoncemarkedet,” siger adm. direktør Bjarne Salomonsen, uden at ville diskutere værdien af virksomheden.

A-Pressen ejer 24,5 pct. af aktierne i MetroXpress og Bjarne Salomonsen forsikrer, at man stadig tror fuldt og fast på konceptet, selvom overskuddet er forsvundet fra bundlinjen.

Nyhedsavisens ejer Morten Lund oplyser til Ritzau, at han mandag vil afgive et bud på MetroXpress.

”Jeg har intet hørt om det, og jeg har ikke modtaget noget tilbud. Man skal aldrig udtale sig ultimativt om sådan noget, men jeg tvivler på, at A-Pressen sælger sine aktier til Nyhedsavisen,” siger han.

Hos den anden minoritetsaktionær, JP/Politikens Hus, har man ingen kommentarer til udmeldingen fra Morten Lund.

JP/Politikens Hus overdragede for få måneder siden gratisavisen 24timer til MetroXpres til gengæld for 24,5 pct. af aktierne. De sidste 51 pct. ejes af Metro International.

 




Markedet lige nu