2. februar 2010, 05:01

»Det bliver den fortsatte fragmentering og kampen for hovedkanalen. Vi bliver langsomt spist af de andre kanaler, og det samme sker for de store hovedkanaler i Sverige og Norge. Det er ligesom de store dagblade herhjemme. Nogle gange kan man godt tænke: hjælp, hvor er grænsen. Men vi er stadigvæk store. Vi vil gerne være Danmarks store fællesskab, og der er ikke ret mange steder, hvor der sidder over en million og ser det samme.«

Døden for hovedkanalen:

»Det er det store spørgsmål verden over. Kan man have hovedkanaler? Det, man skal kunne, er at samle både gamle og unge i samme program. Nogle mener, at vi går efter laveste fællesnævner, men det skal faktisk være så godt, at alle i familien kan se det. Vi giver ikke op, men jeg kan se, at det bliver en stor kamp at give de oplevelser. Vi kan se, at nogle programmer virker, mens andre slet ikke gør det.«

De nye forretningsområder:

»Der er nettet, og det arbejder vi på. Overskriften er partnerskaber. Der er udviklingsmuligheder dér - også på Sputnik. Sidste år fik vi en høj vækst af brugere der, og det kan vi arbejde endnu mere på. Vi omsætter langt over en milliard på TV-reklamer, og hvis vi når 100 millioner på nettet på et tidspunkt, så er vi meget tilfredse. Der er stadigvæk lang vej endnu i forhold til størrelsen. Men det er et verdensproblem.«

Om at fange fremtidens mediebrugere og fastholde de ældre seere:

»Den store udfordring er at samle de to grupper. Der er mange, der taler om, at de unge ikke ser TV. Det er bare ikke rigtigt. Jeg tror, at fladskærmen har gjort, at TVet som samlingspunkt virkelig er kommet tilbage i familien. Der er en ret hård kamp om ungdomssegmentet i forvejen. Men vi skal også passe på vores ældre, trofaste seere. Der skal dog også være noget engang imellem, der signalerer, at det her ikke kun er mormors og morfars TV. Vi har skruet op med blandt andet morgen-TV, og nu har vi fået langt flere seere omkring de 20 år ind. De færre ministerinterviews og nye værter har gjort meget. Hvis vi lefler for meget for de unge, tipper det omvendt over. Der er jo ikke nogen seere, som vi ikke vil have på vores kanal. Så jeg bliver ked af det, hvis det bliver for ungdomsfikseret.«

Det perfekte miks:

»Fredag aften her i efteråret lavede vi testen: om vi kunne fange både de unge og ældre seere på én gang. Vi kombinerede »Aloha« og »Live fra Bremen« med »Vild med Dans«. Nogle ringede ind om mandagen og beklagede sig over satiren, men i sidste ende brugte man det bare som en pause til at brygge kaffe i, hvis man ikke ville se det. Og de unge kunne lide det. De blev også hængende til »Vild med Dans«. Det var et lidt satset miks, men det fungerede rigtig godt. Det er sådan nogle ting man kan lege med i fremtiden. Hvor man lokker forskellige segmenter ind i hinandens flader. Vi kan se, at det virker.«

Privatiseringen:

»Ingen ved rigtig, hvad status er med privatiseringen. Det står stadig i regeringsgrundlaget, at vi skal privatiseres. Men det afhænger stadigvæk af EU-sagerne. Vi venter på EU og økonomien generelt. Jeg tror ikke, at der er så meget stemning for at sælge ens aktiver i sådan en periode. Jeg kan tale meget for og imod alle mulige modeller. Men det fylder intet i min hverdag.«

Potentialet iTV 2 News:

»Vi har lagt strategien om, så vi fokuserer på politik og finans. Tidligere kunne man også finde mode og andre ting hos os. Vi er steget ret pænt med seertal. Det utrolige er, at de i gennemsnit ser 40-50 minutter. På nyhedskanaler verden over kører man på 12-14 minutter. Det er virkelig vores lille mirakel. Omvendt stiger kravene også til kanalen. Det, vi arbejder på lige nu, er at finde et nyt magasinkoncept, der skal være inden for genren. Vi skal ikke ud i det bløde stof igen.«

De blødende reklameindtægter:

»Det er mange penge, der forsvinder, og spørgsmålet er, hvor mange penge der kommer igen, når økonomien vender. Jeg ved det ikke bedre end nogen andre. Vi er i kontakt med mediebureauerne, men reklamer er bare den hurtigste knap at skrue ned på for virksomhederne. Det er et livsvilkår, vi må leve med - det er også derfor, at vi har brug for brugerbetalingen. Vi skal have en eller anden bund.«