2. juni 2009, 06:00

»Jeg tror aldrig nogensinde, at omsætningen på nettet vil komme til at overstige den omsætning, som har været i verdens bedste medieforretningsmodel: Dagbladet!«

Ordene falder fra Per Lyngby, adm. direktør i Nordjyske Medier, det første traditionelle avishus, der forvandlede sig selv til tværmedialt mediehus.

Den markante udtalelse skærer lige ind i hjertet i det helt centrale dilemma i store som små danske mediehuse. Krisen på annoncemarkedet har også ramt annoncevæksten på nettet, som mediecheferne ellers håbede kunne kompensere for den markante tilbagegang i salget af avisabonnementer og trykte annoncer. Og endnu tjener ingen for alvor penge på deres internetsatsninger.

Det har sat turbo på jagten efter en ny forretningsmodel, der kan få brugerne til at betale for indholdet på nettet.

For kort tid siden meddelte den australske mediemogul, Rupert Murdoch, at han ville indføre betaling på hans avisers hjemmesider, og herhjemme er der kommet lignende meldinger fra både Berlingske Media og JP/Politikens Hus. Berlingske Media vil som en del af den britiske ejer, Mecoms, europæiske strategi begynde at tage betaling for en række nichesites til efteråret.

Men mens bundlinjerne bløder, kæmper medierne fortsat med at strikke den rigtige betalingsmodel sammen.

»Det eneste, der taler imod betaling på nettet, er faren for at begrænse trafikken, så vi får færre brugere. Det, der taler for, er, at man langsigtet kan opretholde en høj redaktionel kvalitet, fordi der bliver betalt for indholdet. Den nød, vi alle skal knække, er at finde balancen, hvor det, vi udbyder, er så tilpas interessant, at læserne er indstillede på at betale for det,« siger Lars Munch, adm. direktør i JP/Politikens Hus. Han tror på, at mediehusene i Danmark vil benytte flere betalingsvarianter afhængig af indholdet, der udbydes. Og netop betalingsmodellerne giver hovedbrud i mediehusene, der er bange for at skræmme brugere og dermed annoncer væk fra deres hjemmesider.

Skal man køre særlige abonnementsvilkår, hvor kunderne inddeles i bronze, sølv og guldmedlemmer alt efter, hvor meget indhold de skal have adgang til, eller skal man måske satse på mikrobetaling, hvor brugerne betaler per artikel? Og kan man overhovedet tjene penge på nyheder, eller skal der udelukkende satses på nichemarkeder.

»Jeg tror ikke på mikrobetaling. For det første mener jeg ikke, at markedet er stort, og hvis der viser sig at være et marked, vil det betyde døden for abonnementsmodellen. Man kan ikke køre begge dele sideløbende,« siger Leif Beck Fallesen, adm. direktør på Dagbladet Børsen, hvor abonnenter på det trykte avis får ekstra fordele på nettet, først og fremmest adgang til avisens arkiv.

»Men vi er nødt til at give vores abonnementer noget mere digitalt indhold, end vi gør i dag. For at fastholde dem som abonnenter på print,« siger Leif Beck Fallesen.

Rettes blikket mod USA har flere aviser måtte sande, at papiravisen med sin dyre produktion og distribution som udgivelsesform ikke er bæredygtig. Flere aviser har hårdt presset droppet papiret og satser nu udelukkende nettet, mens mange af de øvrige eksperimenterer med betaling for deres indhold på nettet.

Det verdensomspændende revisionsfirma PricewaterhouseCoopers offentliggjorde for nylig en større undersøgelse af forbrugernes vilje til at betale for nyheder på nettet. Her svarede to tredjedele af 4.900 respondenter fra syv lande, at de godt vil betale. Ifølge undersøgelsen er det dog først og fremmest nichenyheder, der kan få pengene op af forbrugernes lommer.

»Det bekræfter noget, som vi har haft på fornemmelsen. Der er en stigende erkendelse af, at hvis man skal have det relevante nyhedsstof i den rigtige kvalitet, så koster det penge. Aversionen mod at betale for nyheder på nettet er ved at blive brudt ned. Selvom den ikke er forsvundet,« siger John G. Sørensen.

På Nordjyske Medier afventer man de store mediehuses ageren på området.

»Vi har ikke nogen planer om at være frontløbere,« siger adm. direktør Per Lyngby, der dog er overbevist om, at medievirksomhederne på sigt vil finde en holdbar forretningsmodel på nettet.

»Et eller andet sted, så synes jeg, at der tegner sig en stiltiende overenskomst om, at de, der har meget indhold af en vis kvalitet, er nået til et punkt, hvor de ræsonnerer og siger, at vi skal finde en eller anden form for betaling på det her. Det kan ikke kun være finansieret af bannerannoncer eller andre former for reklamer,« siger Lyngby.

På nichemarkedet findes der allerede nichesites som Altinget.dk, en netavis rettet mod politiske interesserede, og Mediawatch, der er ejet af JP/Politikens Hus og A-pressen, for medieinteresserede. Et andet nicheprodukt er Kristeligt Dagblad. Her forventes det dog ikke, at avisens indtægter kan hentes i samme grad på nettet.

»Vi anser nettet for at være en meget vigtig del af vores samlede strategi, men vi har ikke en forventning om, at vores hovedsite kan blive en hovedindtægtskilde,« siger adm. direktør, Erik Bjerager, der i stedet satser på mindre nichesider. Blandt andet har selskabet hjemmesiden mindet.dk, hvor pårørende kan oprette en hilsen til en afdød mod betaling. Ligesom avisen har et dating-site, der på sigt skal være brugerbetalt, når antallet af brugere er steget til et niveau, hvor det kan betale sig.