Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Mediehus redder bladet Helse

Efter at være gået i betalingsstandsning første august er bladet Helse nu blevet købt af Helse - Active Living A/S.

Det 55 år gamle blad med 820.000 læsere har fået bud fra flere købere:

"I slutspurten var der fire seriøse kandidater, og jeg er ikke i tvivl om at vi har fået den rigtige ejer i form af Helse - Active Living A/S. Det var dels det højeste bud, og konceptet for den fremtidige drift ser samtidig spændende og rigtigt ud," siger den tilsynsførende advokat for Helse under betalingsstandsningen, Nicolai Dyhr, Abel & Skovgaard Larsen i en pressemeddelelse.

Han oplyser yderligere at salgsprisen landede omkring 5 millioner kr.

Helse - Active Living A/S er ejet af Jull Jørgensen Holding, Forlaget Ny Videnskab og Kommunikationshuset Vermø. Formand for bestyrelsen er Rene Jull Jørgensen, der udover sine erhvervsaktiviteter også er kendt som aktionær og mangeårigt bestyrelsesmedlem i fodboldklubben FC Midtjylland.

Helse har de senere år kunne mærke den hårde konkurrence på det danske mediemarked, der er blevet intensiveret. Derfor følger man nu i flere andre mediers fodspor med en forøget satsning på nettet. Journalist Frode Munksgaard er blevet ansat med særlig ansvar for helse.dk, en ny satsning på web-tv, Club Helse og event

 




Markedet lige nu