Op til det kommende vinter-OL satser burgergiganten på en miniserie af reklamefilm i Norden.
22. januar 2010, 14:13 – opdateret 22. januar 2010, 14:27
En broget flok af skandinaver kæmper om at slå en gammel nordisk rekord. En rekord, som de må slå ved at bruge bare én ski – en monoski.
Det er udgangspunktet for en filmserie i syv afsnit, som den svenske instruktør og manuskriptforfatter Jens Jonsson står bag. Den sande bagmand er dog burgerkæden McDonald's, der vil bruge det kommende vinter-OL til at lancere en nordisk satsning.
"Det hele virker måske lidt mærkeligt, men for os er denne serie et
symbol på, hvordan vores restauranter er værter for alle disse
så forskellige mennesker, siger Shaun Russell, markedsdirektør for McDonald’s
i Norden i en pressemeddelelse.
Man kan se en trailer for filmserien her.






























































