Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Markant tilbagegang for Egmont

Egmont har tabt 75 procent af overskuddet i 2008 i forhold til året før. (Opdateret)

Danmarks største medievirksomhed Egmont har sat 75 procent af overskuddet før skat til i 2008 i forhold til 2007. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

I 2007 havde selskabet et resultat før skat på 485 millioner kroner, i 2008 er det helt nede på 114 millioner kroner.

"Resultatet er negativt påvirket af valutakursreguleringer, nedskrivninger på goodwill og anlægsaktiver samt omkostninger til lønsomhedsprogrammer, mens en engangsgevinst fra erhvervelse af Hjemmet Mortensen bidrager positivt," skriver selskabet i pressemeddelelsen.

Det stor fald i overskuddet var dog forventet. Allerede i januar bekendtgjorde adm. direktør i Egmont Steffen Krag, at selskabet nedjusterede med 500 millioner kroner.

Det store fald i overskuddet skal ses i sammenhæng med, at omsætningen er steget i selskabet. I 2007 omsatte Egmont for 11,1 milliarder kroner. I 2008 er omsætningen steget med fem procent i forhold til året før med en omsætning på 11,7 milliarder kroner.

Dermed er selskabet blevet langt dårligere til at tjene penge på den store omsætning.

Dog var 2008 også præget af opkøb. Blandt andet købte Egmont de resterende 40 procent af Hjemmet Mortensen, der er Norges største magasinvirksomhed, ligesom det Egmont-ejede Nordisk Film købte halvdelen af filmselskabet Zentropa.

Anders Ands afdeling trækker ned
Især divisionen Kids Media, der står bag Rasmus Klump og trykker Anders And på licens, trækker ned i regnskabet. I 2007 havde Kids Media et overskud på 228 millioner kroner på resultatet før renter (EBIT), det overskud er nu vendt til negativ 49 millioner kroner i regnskabet for 2008.

Også Egmont Books har vendt overskuddet før renter (EBIT) til minus. I 2007 lød resultatet på 44 millioner kroner sidste år blev det til minus ni millioner kroner.

Ud af fem divisioner er det kun TV 2 Norge, som Egmont ejer halvdelen af, der har forbedret regnskabet for Egmont, hvor et overskud på 52 millioner kroner resultatet før skat (EBIT) klinger bedre end 2007s minus på minus 48 millioner kroner.

 




Markedet lige nu