Kulturminister Brian Mikkelsen erklærer sig tilfreds med DR's spareplan. DR overholder public service-kravene, og så vil ministeren ellers ikke blande sig.
24. april 2007, 16:10
Danmarks Radio skærer betydeligt i programmerne, og spareplanen får et godkendende nik med på vejen af den øverste politiske ansvarlige, kulturminister Brian Mikkelsen (K).
- Jeg konstaterer imidlertid med tilfredshed, at DR agter at overholde de public service-krav, som er indeholdt i public service-kontrakten - også på sportsområdet, siger Brian Mikkelsen.
Han ønsker ikke at kommentere spareplanen yderligere, fordi DR netop holder sig inden for kravene om public service.
- Jeg konstaterer, at DR i dag har fremlagt sin spareplan, og at den blandt andet indeholder besparelser på sportsredaktionen og underholdningsafdelingen. DR er en uafhængig institution, siger Brian Mikkelsen.
/ritzau/






























































