Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Kød – det store reklamehit

SuperBest, der i efteråret led under en række kødskandaler, forsøger at genvinde kunderne med en massiv reklameindsats, men også konkurrenterne hos Dansk Supermarked skruer op for kødcharmen.

1 Kommentar

Der er kød på skærmen denne sommer, for både SuperBest og Dansk Supermarked har introduceret massive reklamekampagner for deres kødprodukter.

I SuperBest møder man”den dedikerede købmand Steen” i en række reklamefilm, der ifølge borsen.dk er lavet af Wibroe, Duckert & Partners, mens Dansk Supermarked har genoplivet en gammel kending.

Detailgiganten, der tæller Netto, Føtex og Bilka, har nemlig relanceret MesterHakket, som blev landskendt i 90’erne med tv-kokken Søren Gericke som talsmand. Det er da også Gericke, der denne gang skal få danskerne til at købe kød hos Dansk Supermarked med kampagnen, der er udviklet af envision.

Image skal pudses af

Kød-offensiven kommer i kølvandet på at SuperBest i efteråret blev ramt af en omfattende kødskandale.

Det viste sig, at supermarkedskæden i flere tilfælde havde ompakket gammelt kød og solgt det, og kødsalget faldt lige så markant som virksomhedens image, da kødfusket blev kendt for offentligheden.

Siden er en del af tabet på imagekontoen blevet genvundet, men mon ikke SuperBest med kampagnen håber at genvinde resten af det tabte.

Spørgsmålet er så bare, om danskerne atter har tillid til kæden eller foretrækker at købe deres kød hos Søren Gericke og konkurrenterne fra Dansk Supermarked.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Steen

Jeg vil hellere have fingrene i ham Stenn fra Superbest reklamerne :) - hvor får man fat i ham henne?




Markedet lige nu