Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Internet er det største nyhedsmedie

I USA er internettet nu blevet den primære kilde til nyheder for et flertal i befolkningen. Europa og Danmark er lidt bagud, men udviklingen er klar. Betalingsaviserne risikerer en fremtid som nichemedier som supplement til mediehusenes egne internetsatsninger.

Mens både TV og trykte medier taber terræn, stormer nyhedsformidlingen på internettet frem. En ny undersøgelse fra det amerikanske analyseinstitut Zogby International viser, at internettet nu er blevet amerikanernes foretrukne kilde til nyheder. Situationen er den samme blandt de yngre europæere, og Danmark forventes snart at komme på niveau.

Udviklingen afspejles i de danske dagblades støt faldende oplagstal og stigende satsning på nyhedsformidling over nettet. På sigt ser betalingsaviserne ud til at kunne ende som et rent nicheprodukt hos de store mediehuse.

»Dagbladenes nedadgående spiral har jo været i gang i mange år, og med internettets fremmarch er det kun gået endnu hurtigere. Det er udelukkende et spørgsmål, om der går ti eller tyve år, før de store dagblade er reduceret til nichemedier. Hvor hurtigt det kommer til at gå, afhænger af avisernes strategi,« siger Jørgen Poulsen, professor ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologi på Roskilde Universitetscenter.

Det er netop de mindre nicheaviser som Børsen, Information og Weekendavisen, der har klaret sig godt de seneste år. Det er aviser uden ambitioner om at blive et omnibusmedie, der prøver at nå ud til alle. I stedet har de valgt en redaktionel profil, som henvender sig til en mere snæver og klart defineret læserskare. Som Jørgen Poulsen ser det, vil de store betalingsaviser derfor i stigende grad skulle navigere efter samme redaktionelle overvejelser som de mindre nicheaviser i takt med, at deres oplag reduceres.

»Politiken er jo godt på vej med en skærpet intellektuel profil, og både Jyllands-Posten og Berlingske Tidende har gjort meget ud af erhvervssektionen som et alternativ til Børsen. Profilen bliver mere snæver, men er fortsat mere bred end de små nicheaviser. Det kan være en udmærket forretningsmodel en del år frem i tiden,« siger Jørgen Poulsen.

De unge topper
Undersøgelsen af amerikanernes nyhedsvaner er lavet i samarbejde mellem mediecenteret »We Media« og analyseinstituttet Zogby International. Her fremgår det, at knap halvdelen af amerikanerne i dag har internettet som deres vigtigste kilde til nyheder. Det er en stigning på 40 procent i forhold til en tilsvarende undersøgelse sidste år. Den mest dramatiske vækst er sket blandt de såkaldte »digitalt indfødte«, som er generationen af unge, der er vokset op sideløbende med den digitale kommunikation.

Europa er lige i hælene på USA. Tal fra European Advertising Association viser, at internettet også har overhalet de traditionelle medier på vores side af Atlanten. I Europa benyttede unge mellem 16-24 år for første gang i 2007 internettet mere end de så TV, mens TV fortsat topper blandt de lidt ældre. Øverst på listen over mest besøgte hjemmesider, finder man nyhedssider.

Symbiose
Vurderingen fra flere forskellige mediebureauer lyder, at hvis ikke danskernes nyhedssøgning på internettet allerede ligger på samme niveau som i USA, så varer det ikke længe, før vi når derop. Det afspejler sig tydeligt i de danske dagblades store satsninger på internettet de seneste år.

»Lige nøjagtig dagbladene har været dygtige til at samle det op, de taber på tryk, ved at bruge så mange resurser på deres internetprofil. På den måde er dagblade og internet i høj grad smeltet sammen,« siger Niels C. Skjøth fra Mediacompany.

Han bakkes op af trading director ved mediebureauet OMD, Claes Braagaard, der forudser, at betalingsaviserne vil få en betydelig mindre rolle i forhold til mediehusenes internetdel.

»Den begavede udgave for de store dagblade er symbiosen mellem papiravis og internettet. Det har vi set hos stort set alle de store. Nyhederne får man fra nettet, mens folk skal kunne bruge avisen som et supplement, hvor man kan sidde og blive underholdt og få udvidet sin horisont. Jeg tror ikke, at betalingsaviserne vil kunne få en fornuftig og sund forretning på den lange bane ved fortsat at komme i 100.000 eksemplarer,« siger Claes Braagaard.

 




Markedet lige nu