Anderledes konkret reklamepris prioriterer klar dokumentation af markedsføringens effekt frem for kreative enkeltpersoners fluffy floskler.
6. november 2009, 06:00 – opdateret 20. maj 2012, 01:07
Begreber som Return On Investment, salgseffektivitet og brand equity fylder mere end stærkt udtryk, kreativ idé og nyskabende billedbrug, når DRRB uddeler deres Advertising Effectiveness Award (AEA).
I år var der i alt 10 vindere uden en egentlig inddeling i kategorier, ud over at Carlsbergs Somersby-kampagne blev kåret som vinder af AEA Grand Prix.
Kampagnen vandt, fordi den ”anlagt på en forbilledlig analyse af målgruppen, med brug af buzz-effekt og PR-virksomhed skabte enorm gennemslagskraft i den snævre målgruppe af 25-35 årige, med et suverænt højt – og stigende – ROI til følge.”
Det er således en af de meget få reklamepriser, der tager udgangspunkt i en målt effekt frem for luftige ord om kreativitet. Det kræver imidlertid også en omfattende dokumentation, hvilket traditionelt har betydet, at tilmeldingerne har været begrænsede.
I år var der 41 tilmeldte kampagner, hvoraf 27 nåede igennem nåleøjet. Altså kunne mere end hver tredje nominerede gå hjem fra gårsdagens prisuddeling med et trofæ i hånden.
De ti vindere
- Somersby – Annoncør: Carlsberg Danmark – Bureau: Robert/Boisen & Like-minded / Very (Buzz- & PR)
- Nescafé – Annoncør: Nestlé – Bureau: Propaganda McCann
- Vi kommer langt for dine 25-ører – Annoncør: Scleroseforeningen – Bureau: DDB
- Kunsten at hæve prisen og øge salget på samme tid – Annoncør: Arla Foods – Bureau: Ogilvy & Mather
- Telenor Yndlingsnummer – Annoncør: Telenor – Bureau: Wibroe, Duckert & Partners
- Carlsberg Sport og et lille egern – Annoncør: Carlsberg Danmark A/S – Bureau: & Co
- L’Easy – Annoncør: L’Easy – Bureau: Halbye Kaag JWT
- Interflora, husk hvad en god indsigt kan gøre – Annoncør: Interflora – Bureau: Robert/Boisen & Like-minded
- KIWI minipris – Annoncør: KIWI – Bureau: Sunrise Reklamebureau A/S
- SAS’ Londonkampagne – Annoncør: SAS – Bureau: Wibroe, Duckert & Partners






























































